1,0-0,5 mio år siden

5.3 MELLEM PLEISTOCÆN (første del)

For 1.000.000 - 500.000 år siden

 

Perioden, hvor vi finder homo heidelbergensis

Vejen til mennesket:

 

Afrika/homo heidelbergensis:

Homo heidelbergensis fra Zambia - billede

 

En gren af homo ergaster udviklede sig gradvist til ”før-homo heidelbergensis” i perioden for 1,3 mio. til 900.000 år siden, hvor homo heidelbergensis var ”færdigudviklet”.

 

Homo heidelbergensis var herefter den dominerende mennesketype i Afrika i resten af perioden. Den var op til 175 cm høj, og le-vede i bl.a. Sydafrika, Zambia og Etiopien. Homo heidelbergensis fortsatte Acheuleen-kulturen, som blev startet af homo ergaster. For omkring 1,0 mio. år siden forbedrede de teknikken, så de kunne lave de første rigtige håndkiler.

 

For 700.000 år siden udskiltes en art, kaldet iwo eleru efter fundstedet i Nigeria, sig fra de afrikanske heidelbergensis. Der er spor af, at det moderne menneske på et senere tidspunkt har parret sig med denne gruppe.

Parallelt med homo heidelbergensis findes også homo naledi i Sydafrika.

 

Homo heidelbergensis er karakteriseret ved:

1. Skifter fra ådsler til frisk kød. Er effektiv storvildtjæger. Behersker brug af spyd med stenspids. Bruger teknik med at jage byttedyr udover klippekant.

2. Behersker mange forskellige lyde. Begraver deres døde og bruger ok,ker til dekoration

3. Kan kontrollere brugen af ild. Udover varme, lys og beskyttelse mod rovdyr bruges ild til tilberedning af kød og grøntsager, så de hurtigt kan lave næringsrige måltider. Bruger også ild til at hærde redskaber.

4. Bor i huler og shelters. Bruger skind som beklædning.

5. Kombination af jagt på storvildt og brug af ild sætter ekstra skub i udvikling af hjernen, så den når op på 1400 cm3.

 

Europa/homo heidelbergensis:

 

En gruppe af homo heidelbergensis udvandrede fra Afrika til Europa for 700.000 år siden via Levanten og Bosporus og levede i Grækenland, Ungarn, Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Italien og Holland.

Homo heidelbergensis fra Europa - billede

 

Det første og samtidig ældste fund er gjort ved Mauer ved Heidelberg i Tyskland. Deraf navnet. Det er dateret til at have levet for 600.000 år siden.

 

Homo heidelbergensis bragte Acheuleen-kulturen med til Europa, men allerede for omkring 600.000 år siden udviklede de en ny metode til at tilvirke sten. Den benævnes Mousterian-kulturen. Neandertalerne viderefører denne kultur. Metoden medførte, at hvor acheuleen-kulturen brugte een slags sten til alle formål, begyndte de nu at differentiere stenene efter hvad de skulle bruges til.

Sten fra Mousterian-kulturen - billede

 

Asien/homo erectus:

 

Homo erectus dominerede i starten af perioden i langt størstedelen af Asien, men be-gyndte at blive trængt af først homo heidelbergensis og senere denisovaerne i den vestlige del.

 

Homo erectus var i lighed med homo heidelbergensis i stand til at kontrollere brug af ild, og til at lave skindklæder, da de ellers ikke ville være i stand til at overleve så langt nordpå.

 

Homo erectus levede i bl.a. Kina, hvor man i samme hule har fundet skeletter fra hele perioden fra for 800.000 til 200.000 år si-den. Det første fund blev kaldt for Peking-manden (dateret til for 780.000 år siden).

Homo erectus fra Kina (Peking-manden) - billede

 

Et andet sted, hvor der har været en stor stamme af homo erectus er i Indonesien, bl.a. på Java. Det første og mest kendte fund er Java-manden, som er dateret til for 540.000 år siden.

Homo erectus fra Indonesien (Java-manden) - billede

 

For nylig er gjort fund af en tidlig H. floresi-ensis (”hobitter”) dateret til for 700.000 år siden på Flores i Indonesien. Homo erectus ankom til øen for 1 mio. år siden og er efterfølgende skrumpet til 1 m høje individer i løbet af 300.000 år.

 

Asien/homo heidelbergensis:

 

Homo heidelbergensis udvandrede fra Afri-ka for 700.000 år siden. I Mellemøsten blev en sidegren kaldet denisovaer udskilt for 450.000 år siden. Denisovaerne ankom til Centralasien for omkring 400.000 år siden og herfra til resten af Asien.

 

Europa/homo antecessor:

 

Homo antecessor, og med dem Oldowan-kulturen, levede i Europa frem til for 700.000 år siden, hvor det sidste spor af dem findes i England, som var landfast med Europa på dette tidspunkt.

 

De andre dyrs udvikling:

 

For 780.000 år siden fandtes europæisk skovelefant. Den levede i Europa og Mel-lemøsten. Den er i familie med indisk elefant, men mere langbenet.

Europæisk skovelefant - billede

 

Steppemammuten levede i nordlige Eurasien fra for 600.000 år siden. Den er forfader til den uldhårede mammut.

Steppemammut - billede

 

Giraffen har gradvist udviklet sin store hals over 25 mio. år. Men først for alvor fra omkring 6,5 mio. år siden, hvor giraf og okapi adskilles på grund af riftdannelsen i Østafrika.

 

Den nuværende giraf blev færdigudviklet for 1 mio. år siden. En giraf kan blive op til 5,88 m høj. Giraffen har dobbelt så højt et blodtryk og et forstørret venstre hjertekammer for at kunne pumpe blod op til hovedet.

Giraf - billede

 

I perioden fandtes mercks næsehorn. Det levede i det nordlige Eurasien, havde 2 horn og vejede 3 ton. Det var 2 m højt og 4 m langt - lidt større end det nuværende hvide næsehorn.

Mercks næsehorn - billede

 

Løven bredte sig til Sydeuropa og frem til Indien for 700.000 år siden. Den udskilte huleløven, som bl.a. levede i Italien og Tyskland. Denne var 2,4 m lang. Den levede samtidig med homo heidelbergensis. Fossiler af begge er fundet de samme steder.

 

For 500.000 år siden var den brune bjørn færdigudviklet. Allerede for 600.000 år si-den fandtes de første tegn på udskillelse af isbjørn i DNA, men de har blandet sig adskillige gange senere.

 

Brun bjørn - billede

 

Menneskenes udvikling - firkant

I Sydamerika fandtes bæltedyret doedicurus. Det var 1,5 m højt og 4 m langt, og vejede 2,4 ton.

 

Doedicurus - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Der skete en polvending for 780.000 år siden, men uden store konsekvenser. Yellowstone var i udbrud for 640.000 år siden.

 

Klimaets udvikling:

 

Imellem 850.000 og 465.000 år siden havde vi Cromer-mellemistiden. Den relativt lange mellemistid skyldes en 413.000 år lang turnus i jordbanens form. Der var dog 3-4 mindre istider og 4-5 mellemistider indeholdt i denne overordnet set lidt varmere periode. Temperaturen set over hele perioden svingede omkring 3 grader under nu.

 

Danmarks udvikling:

 

Fra Cromer-mellemistiden er fundet skeletter af kronhjort i Danmark, Ved Herning og Ølgod samt Gudbjerg på Fyn er fundet søaflejringer fra cromer.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org