100.-50.000 år siden

5.5 SEN PLEISTOCÆN (første del)

For 100.000 - 50.000 år siden

 

Perioden, hvor homo sapiens for alvor udvandrede fra Afrika,

og hvor den sidste istid i Danmark begyndte

Vejen til mennesket:

 

Europa/neandertalerne:

 

Neandertalerne dominerer fuldstændigt i Europa og Vestasien i størstedelen af perioden. I kuldeperioden fra 70.-59.000 år siden trak de sydpå til Sydeuropa og Mellemøsten. I de varmere perioder trak de nordpå igen. Disse grupper bredte sig, og der er fundet spor af dem så langt mod øst som i Altai-bjergene i Sydsibirien.

 

Neandertalernes vigtigste byttedyr var mammutter, uldhårede næsehorn og rensdyr i de koldere perioder og i højere grad vild-hest og kronhjort i de varmere perioder. Af mindre byttedyr kan nævnes harer, skildpadder, fisk samt fugle og æg.

Neandertaler fra Irak - billede

 

Neandertalere og mennesker mødte hinanden i Mellemøsten for 50-60.000 år siden, hvor de parrede sig, bl.a. i Manot i Israel for 54.700 år siden, hvor de har levet side om side. Der er fundet skeletter af hybrider der. (Af DNA kan man se, at det primært er de kvindelige neandertal-gener, som videreførtes. Blandingen af gener skete før homo sapiens delte sig mellem f.eks. europæere og østasiater. Efterfølgende kan østasiaterne have fået yderligere et skud neandertal-dna, da de er endt med at have lidt mere neandertal-dna i generne end europæerne.

 

Afrika/homo sapiens:

 

Homo sapiens var enerådende i området. Det er muligt, at Toba-udbruddet for 74.000 år siden kombineret med et tørrere klima for 70.000 år siden kan have betydet et kraftigt fald i befolkningstallet, og i lighed med for 150.000 år siden kan det have sat gang i evolutionen, da de dårligst egnede mennesker er døde.

Toba-vulkanen - billede

 

For omkring 100.000 år siden udskiltes to linier fra homo sapiens, som senere blev til hhv. khoisan (bl.a. buskmænd) og til pygmæerne.

 

Asien/homo sapiens/1. bølge:

 

Første udvandringsbølge (for 130.000 år siden) levede bl.a. ved Tam-Pa-Ling i Laos for 63.000 år siden og ved Daoxian i Kina, hvor man har fundet 47 tænder dateret til for 80.000 år siden, Desuden i Sydindien ved Jwalapuram, hvor man har fundet red-skaber både under og over askelaget fra Toba-udbruddet for 74.000 år siden, hvilket viser at de overlevede katastrofen.

 

Asien/homo sapiens/2. bølge:

 

For omkring 100.000 år siden forsøgte en gruppe at udvandre via Sinai. Der er således fundet skeletter i Skhul- og Qafzeh-grotterne i Israel. Det er de samme grotter, som neandertalerne havde brugt under den foregående istid. Det kan muligvis have dannet grundlag for en udvandringsbølge til Asien. Måske blev de standset af neandertalerne.

 

Australien/homo sapiens/2. bølge:

 

Forskere har fundet stenredskaber i Madjedbebe i det nordlige Australien dateret 65.000 år siden, hvilket tyder på at 2. bølge (eller 1. bølge) er nået helt frem til Australien

 

Asien/homo sapiens/3. bølge:

 

For 65.000 år siden sejlede en ny gruppe homo sapiens på en tømmerflåde fra Djibouti i Afrika over Bab-el-Mandeb-strædet til Yemen. Gruppen har kun været på få hundrede individer. En klimaforværring tilskyndede til udvandringen. Samtidig bevirker ændringen i klimaet mere is ved po-lerne, hvilket igen medførte lavere vandstand, der gjorde det nemmere at passere strædet.

 

Denne gruppe bevægede sig langs det sydlige Arabien. Der var godt nok ørken i en stor del af Arabien, men den lavere vandstand betød, at deres bosættelser nu lå ude i Det indiske Ocean, og her var der en grøn regn-skovsdækket kystslette med en lang række ferskvandskilder, hvorfor de kunne overleve. Der er spor af dem i Yemen og Oman.

Homo sapiens, som han så ud ved udvandringen fra Afrika - billede

 

Fra Mellemøsten kom der en række af ud-vandringsbølger til resten af Asien. Den første gruppe vandrede dels langs kysten og fulgte dels floder som Indus og Ganges.

 

Vandringen skal ikke ses som en lang vandring, men at de som nomader bevægede sig en kortere distance og så slog sig ned, og hvis der var flere sønner, rejste nogle videre. Marchhastigheden har kun været få km/år.

 

Gruppen kan i dag genfindes i Syd-Thailand, Malaysia og Philipinerne. Disse grupper, kaldet negritoer, har mørk hud i modsætning til resten af den nuværende befolkning. De parrede sig med denisovaerne, hvilket kan ses af deres DNA. Dette gælder bl.a. Semang-stammen i Malaysia og Mamanwa i Filippinerne.

Mand af Semang-folket - billede

 

En gren af den første udvandringsbølge var i nærkontakt med neandertalerne, hvorfra de fik den lyse hud. De endte med at leve i det nuværende Mongoliet.

 

Den næste bølge fra Mellemøsten endte med at danne en kernebefolkning i det sydlige Kina. Gruppen lever i dag primært i Tibet, hvor højdegenet viser, at de har haft kontakt med denisovaerne. Andre er gået mod syd, bl.a. onge-stammen på Andamanerne og jehai i Malaysia, som ikke har haft nærkon-takt med denisovaerne.

 

De efterfølgende bølger har alle haft kontakt med neandertalerne i Mellemøsten før rejsen gik videre. De kendes på mere eller mindre lys hud. Til gengæld har de haft begrænset kontakt med denisova, hvorfor de har under 1% denisova-gener.

 

Evolution på isolerede steder

Mange steder på øer, i afsides bjergegne og andre steder, hvor dyregrupper har kunnet leve afsondret fra modergruppen, er dyrene enten blevet større eller mindre. Mange gange, når føderessourcerne har været sparsomme, har det været en fordel at blive mindre, og andre gange har der måske ikke været nogen rovdyr eller konkurrenter og samtidig rigelig med føde, hvorfor det aktuelle dyr har kunnet vokse sig til flere gange det oprindelige dyrs størrelse.

Dette gælder således homo floresiens, som er vokset nedad. Andre eksempler er mammutter på Wrangel-øen (se side 137) og de nu uddøde dværgelefanter på Cypern. De vejede kun 200 kg i modsætning til den afrikanske elefants 10 ton. Hos dinosaurerne kendes magyarosaurus (se side 64) fra det europæiske øhav, som kun vejede 1 ton, hvor dens nære slæg-ning, argentinosaurus, vejede op mod 100 ton.

Af dyr, som er vokset sig større i isolation kan nævnes gigantopithecus fra Himalaya (se side 102), kæmpeindrierne (lemurer) på Madagascar (se side 88), Haasts ørn og moaerne på New Zealand (se side 115) og de nulevende kæmpeskildpadder på Ga-lapagos-øerne.

 

En af årsagerne til et begrænset antal fund af redskaber i Sydøstasien og Kina er, at man i stedet for sten anvendte bambus. Det er et stærkt materiale, som kan bruges både til husbygning og spyd, men som forgår over en årrække.

 

Asien/homo erectus:

 

Homo floresiensis levede på øen Flores frem til for 50.000 år siden. De er efterkommere af homo erectus. De kaldes også ”hobitter” pga. deres ringe størrelse. Homo erectus ankom til øen for 1 mio. år siden, og i løbet af de første 300.000 år overlevede de ved gradvist at blive mindre.

 

Homo floresiensis - billede

 

Tilsvarende er sket med flere af de samtidige dyr på øen, bl.a. en stegodon (tidlig elefant).

 

Homo floresiensis levede sammen med komodovaraner. De var godt 1 meter høje og vejede 30 kg. Hjernevolumen var 426 cm3 - kun lidt større end en chimpanses. Hjernen var skrumpet mere end kroppen, da den er mere energikrævende.

 

Genflow mellem de forskellige menneskearter - billede

 

Asien/denisovaerne:

 

Denisovaerne var den dominerende menneskeart i perioden. I lighed med de andre grupper, må de have været påvirket af Toba-udbruddet.

 

Denisovaernes gener indgår i dag i dna hos melanesiere på Ny Guinea med 3,5% og i australske aboriginals med 3-6% samt hos flere af de ”efterladte” grupper i Sydøstasien. De øvrige asiater har ingen eller kun op til 1% dna fra denisovaerne. De første ud-vandringsbølger parrede sig med denisova-erne, mens de senere udvandringsbølger ikke mødte dem, måske fordi de var uddøde.

 

Et særligt højdetilpasningsgen findes kun hos denisova og hos tibetanere, men ikke hos lavlands-kinesere. Dette vidner om, at tibetanernes forfædre, som kommer fra anden bølge, har haft samkvem med denisovaerne. Genet koder for mere hæmo-globin og flere røde blodlegemer, hvilket gør det nemmere at arbejde i 4.000 m’s højde.

Som det ses på diagrammet på foregående side indgår der materiale fra en ukendt menneskeart i denisovaernes gener. Dette stammer formodentlig fra homo erectus, som var i området før denisovaerne kom. Der er således sket parring mellem dissse to arter.

 

De andre dyrs udvikling:

 

I Australien findes fuglen genyornis, som ikke kan flyve. Aboriginals har samlet æg fra den. Fuglen er tegnet af aboriginals i hulemalerier.

Genyornis - billede

 

Klimaets udvikling:

 

Weichsel-istiden startede for 117.000 år siden med at temperaturerne langsomt faldt over en periode frem til for 70.000 år siden, hvor en kuldeperiode for alvor satte ind. Det hænger muligvis sammen med Toba-vulkanudbruddet på Sumatra for 74.000 år siden. Kuldeperioden fortsatte frem til for 59.000 år siden.

 

For 59.000 år siden var der en mellemistid, hvor det var relativt varmt. Temperaturen svingede dog omkring 4 grader under nu.

 

Danmarks udvikling:

 

Danmark var isfrit i størstedelen af denne periode til trods for større nedisninger globalt set. Der er dog permafrost, som bliver til flydejord under mildninger.

 

Klimaet vekslede mellem arktisk og tempereret. Størstedelen af perioden var der tundra med hårdføre urter og buske af dværgbirk og pil. Dyrelivet bestod af mammut, kæm-pehjort, steppebison, rensdyr og moskusokse.

Under Brørup-mildningen for 100.000 år siden indvandrede først birk og ene og sene-re kom rødgran og skovfyr. Derefter igen en kuldeperiode, som afbrydes af Odderade-mildningen 80.000 år siden. Og derefter nok en kuldeperiode.

 

Under Horns-kuldeperioden for 60.000 år siden er Nordjylland og Kattegat dækket af is efter et isfremstød fra Sydnorge. Efterføl-ges af Hirtshals-mildningen, der igen efterfølges af Ristinge-kuldeperioden 50.000 år siden, hvor der kom en baltisk isstrøm via Østersøen, som dækkede øerne og en del af Østjylland.

 

I hele perioden var Danmark en samlet landmasse, som var landfast med England. Vendsyssel var dog under vand, da isen pressede grundfjeldet i Norge ned og dermed også Vendsyssel.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org