11.700-25.000 år siden

5.8 SEN PLEISTOCÆN (sidste del)

For 25.000 - 11.700 år siden (9.700 f.Kr.)

 

Perioden, hvor istiden toppede, og vi efterfølgende gradvist fik et varmere klima,

samt hvor en stor del af megafaunaen uddør

Vejen til mennesket:

 

Generelt:

Billedet af de ædle vilde, som lever i pagt med naturen, må efterhånden vige for et billede af, at når mennesker er sultne, er de ligeglade med biodiversitet og dermed er de helt klar medvirkende til at megafaunaen i alle verdensdele bliver udryddet i denne periode og samtidig spærrer de også for at større dyr kan brede sig. Eneste sted med mange store dyr er i dag i Afrka, men denne artsrigdom kunne have eksisteret i næsten hele verden, hvis ikke mennesket havde været der. Dette skyldes at dyrene i Afrika har haft betydeligt længere tid til at tilpasse sig mennesker end i de andre verdensdele.

 

Afrika/homo sapiens:

 

Kun homo sapiens levede i Afrika.

 

Europa/homo sapiens:

 

Homo sapiens er nu enerådende i Europa efter at neandertalerne er uddøde eller assimileret. Ved Allerød-opvarmningen for 13.800 år siden kom der igen en indvandringsbølge fra Mellemøsten.

 

For 19-14.000 år siden fandtes Magdalenien-kulturen. De var rensdyrjægere med smukt dekorerede redskaber, smykker og mange hulemalerier. Kulturen bød på en ny flækketeknologi og nye materialer i form af knogle, gevir, flint og tand. Den var udviklet fra Aurignacien-kulturen, som havde været trængt af Gravettien-kulturen i 10.000 år.

Redskaber og våben fra

Magdalenien-kulturen - billede

 

Afslutningen af istiden var kendetegnet ved anvendelse af bue og pil samt anvendelse af hunde til jagt og som vagthund, efter at ul-ven var blevet tæmmet. Dertil fiskeri.

 

Man boede i højere grad på faste bopladser, stadig typisk i huler eller i huse af mammutknogler. Der var kulturel kontakt over lange afstande, eksempelvis helt fra Frankrig til det centrale Rusland.

 

Asien/denisovaer:

 

En gruppe hybrider mellem denisovaer og homo sapiens boede i Kronhjortehulen i Yunnan i det sydlige Kina frem til for 11.500 år siden. De havde brun hudfarve, hvilket kendetegnede denisovaerne.

Mand fra Kronhjortehulen - billede

 

Asien/homo sapiens:

 

I Sydkina dyrkedes jorden fra for 23.000 år siden. Potteskår viser, at man var på vej fra jæger/samler-tilværelsen til et landbrugssamfund. Dette var muligt p.g.a forekomsten af vilde ris. Man fandt ud af at udtørre risen, så der udvikledes flere frø.

 

Japan blev koloniseret for 20.000 år siden, da vandstanden var lavest. Indvandrerne stammede fra Sibirien og kom via Sakhalin. Deres efterkommere er ainu-befolkningen på Hokkaido.

 

Australien/homo sapiens:

 

Istiden bandt vandet ved polerne, og luften bliver tørrere. Det gav et væsentligt tørrere klima i Australien. 60% af aboriginerne og en stor del af dyrene uddøde. Aboriginerne blev delt op i små grupper, men de formåede at holde kontakt med hinanden via sange med indbyggede landkort, således at indavl blev undgået.

 

Amerika/homo sapiens:

 

Første indvandringsbølge kom for 23.000 år siden, hvor de gik over en landbro ved Beringstrædet til Alaska. For 18.000 år siden var de fortsat sydpå langs kysten hele vejen ned til Monte Verde i Chile, som de nåede for 14.700 år siden. Undervejs havde de bl.a. ernæret sig ved havdyr i de store tangskove. En gren af denne bølge gik ind i landet, nåede de store søer og gik mod syd til Florida for 14.400 år siden.

 

Anden bølge kom ligeledes over Bering-strædet til Alaska for 14.700 år siden. De har på samme måde fulgt kysten, og hvor isen holdt op, er de gået ind i landet og har herfra bredt sig ud over hele kontinentet. De benævnes Clovis-kulturen. De var dygtige til at lave spydspidser og bruge spydkastere, hvilket var medvirkende til udryddelsen af megafaunaen. For 13.500 år siden nåede de til Yucatan-halvøen og Mexico. Med den senere Folsom-kultur breder de sig videre til Sydamerika, og efterfølges af yderligere indvandringsbølger fra Asien.

 

De andre dyrs udvikling:

 

De uldhårede mammutter faldt gradvist i antal primært p.g.a. jagt. De uddøde på fast-landet for 10.000 år siden, men overlevede på Paul Island ved Canada til for 6.400 år siden og på Wrangel-øen ved Rusland til for 4.000 år siden. Isolationen på øer betød at mammutterne blev mindre.

 

Megafaunaen i Nordamerika, Europa og Sibirien faldt i perioden, og en lang række arter uddøde for omkring 10.000 år siden. Dette gælder bl.a. det uldhårede næsehorn og sabeltigeren. Den irske kæmpehjort overlevede frem til for 7.700 år siden. Dette skyldes en kombination af varmere klima og jagt fra de fremtrængende mennesker.

 

I Sydamerika levede dovendyret mylodon og bæltedyret glyptodont i perioden. Men også her uddøde megafaunaen for 10.000 år siden.

 

Mylodon - billede

 

Planternes udvikling:

 

For 10.600 år siden skete der en mutation i en græsart i Tyrkiet, der medførte, at græsfrø ikke længere selv faldt af stænglerne, men skulle have hjælp af mennesker eller dyr. Dermed var enkorn dannet. Den udvikledes senere til emmer (tokorn) og til spelt (trekorn), for til sidst at blive til den højtydende hvede. Dette var grundlaget for dannelsen af civilisationen, d.v.s. overgangen fra at være jægere og samlere til at være fastboende agerbrugere.

 

Forløberne for hvede - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Istidens ophør blev sat i gang af et sammentræf af tre begivenheder:

1. Jordaksens hældning nåede sit maksimum, hvorfor polerne fik mere sol.

2. Jupiter og Saturn var relativt tæt på Jorden, og gjorde med deres tyngdekraft Jordens bane

omkring solen mere aflang. Dermed kom Jorden på to tidspunkter på året tættere på Solen end i perioder med en mere cirkulær bane.

3. Jordaksens retning. Her vendte den nordlige halvkugle med mest landmasse mere mod solen om sommeren, hvilket betød mere smeltning af isen her. Ved afsmeltningen af is lettedes trykket på kappen, og de pågældende områder i Canada og Nordeuropa begynder at hæve sig. Dette medførte flere jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier end både før og efter denne periode.

 

Jordklodens bevægelser - billede

 

Klimaets udvikling:

 

Ved istidens maksimum for 20.000 år siden var en fjerdedel af jordoverfladen dækket af is, og havniveauet lå 130-150 m under nu. Det betød, at der blev dannet store landom-råder i Sydøstasien, og at der fremkom en landbro ved Beringstrædet.

 

Danmarks udvikling:

 

På omstående kort kan ses hvordan isen trak sig tilbage. Bemærk at vi i hele perioden er landfast med England. De svagt blå områder på kortet er således ikke vand, men land.

 

For 23.000 år siden startede et isfremstød fra Sverige - den såkaldte Kattegat-isstrøm. Det nåede sit højdepunkt for 20.000 år si-den (kort 1 på omstående side). Landet var her dækket af is med undtagelse af Vestjyl-land vest for en linie langs den jyske højde-yg til Viborg, og derefter videre mod vest.

 

Foran isfronten ind mellem moræneaflejringerne fra næstsidste istid (Saale-istiden) aflejredes smeltevandssletter. Herved blev det vestjyske hedeslette/bakkeølandskab dannet.

 

Herefter begyndte afsmeltningen. En israndslinje dannedes over Mors, Fur og Himmerland (kort 2). Gudenåen løb først mod nord og vest via tunneldale i det sydlige Salling til hvad nu er Nissum Bredning, senere mod nord gennem Skals Ådal til Hjarbæk Fjord.

 

Et fornyet fremstød i form af det ungbaltiske isfremstød kom fra sydøst via Østersøen, og gletsjeren gjorde i en periode ophold ved Den Østjyske Israndslinje for knap 19.000 år siden. (kort 3). Dette fremstød medbragte store stenblokke fra Sydsverige, som kan ses i form af Damestenen ved Hesselager på Fyn. Stenen er næsten 10 meter høj, har en omkreds på 45,8 meter og vejer 1000 tons.

 

Stadier i isens afsmeltning - billede

Damestenen ved Hesselager - billede

 

På dette tidspunkt dækkede Yoldiahavet store dele af Vendsyssel. Samtidig bliver Mols Bjerge og Tirstrup Hedeslette dannet. Gudenåen løb til Randers Fjord, da den ikke kunne løbe ud omkring Århus p.g.a. is, som det ellers ville have været naturligt, da alle tunneldale i området går øst/vest (ses tydeligst af at alle søer i området går øst/vest, mens Gudenåen går mod nord).

 

Lillebælt- og Storebæltgletsjeren foretog for 18.-17.000 år siden fornyede fremstød samtidig med at der på Fyn var dødis under af-smeltning (kort 4). Bregninge Hedeslette og Odsherredbuerne dannedes her.

 

Den sidste isstrøm kom mellem 17 og 16.000 år siden. Øresundsgletcheren dækkede her dele af Nord- og Østsjælland. (kort 5).

 

For 16.000 år siden var landet isfrit på nær Bornholm, som først blev det for 15.000 år siden. Der var dog stadig en række dødisom-råder i andre dele af Danmark. I resten af perioden var landet dækket af tundra, dog med to varmeperioder undervejs: Bøllingtid (14.500-14.000) og Allerødtid (13.800-13.000). Bøllingtid er opkaldt efter aflejringer i Bølling Sø i Midtjylland.

 

I tundratiden blev jorden koloniseret af hårdføre planter som rypelyng, polarpil og fjeldsyre. Disse fungerede som føde for rensdyr.

 

De første rensdyrjægere kommer til Dan-mark 15.000 år siden. Der er fundet boplad-ser med flintredskaber ved Sølbjerg og Krogsbølle på Lolland. De tilhørte den såkaldte Hamburg-kultur og var vandret på tværs af den tørlagte Østersø. Der er endvi-dere fundet bopladser ved Jels og Slotseng i Sønderjylland dateret 14.200 år siden. Der-udover er fundet en pilespids ved Jelling og en forarbejdet rendyrtak ved Køge Bugt fra omtrent samme periode. Rensdyrjægerne har formodentlig kun brugt de nævnte bopladser i sommerperioden og rejst sydpå om vinte-ren.

Udover rensdyr har de jagtet sneharer og fugle samt levet af fisk og bær. De har anvendt buer af fyr, som de har måttet med-bringe sydfra, da der ikke var træer i Dan-mark endnu. Af samme årsag har de kun haft rypelyng, dværgpil og bynke til optæn-ding. Ilden har været brugt til at holde jæ-gerne varme, til madlavning og til at holde rovdyrene på afstand.

Rensdyrjægerne har været mørke i huden ligesom befolkningen i Mellemøsten i dag. Senere da landbruget bliver introduceret i Danmark, bliver kosten fattigere på D-vitamin og kroppen skal selv producere det manglende vitamin

ved hjælp af sollys. Den lyse hud gør det nemmere at optage D-vitatmin gennem huden.

 

De har været har været i god form og den hyppigste dødsårsag har været uheld under jagten. De har ikke haft ret mange virussygdomme, da virus først er kommet sammen med husdyrene. De har fået en kost rig på energi og vitaminer, hvorfor de har været næsten på højde med os.

 

Da de senere gik over til mere stivelsesbaseret kost, som er ringere ernæringsmæssigt, blev de mindre i højden.

Varmeperioderne betød dog, at der strøm-mede ferskvand ud i Nordatlanten, hvilket fik havstrømmene til at ændre sig i de efter-følgende 500-1000 år, således at det igen blev køligere. Og dermed forsvandt rensdyrjægerne fra Danmark.

 

I perioden fra for 14.000 år siden var Danmark en samlet landmasse bortset fra det nordlige Vendsyssel samt Bornholm, som lå i Den baltiske Indsø. Isen lå over hele Norge og Sverige bortset fra Skåne, Halland og Blekinge.

For 11.700 år siden sker en temperaturstigning, således at sommertemperaturen stiger fra 10 til 14-15 grader. Isen var herefter smeltet i hele det sydlige Skandinavien.

 

Danmark blev befolket ved 2. indvandringsbølge til Europa. Indvandrerne kom over Bosporus til Balkan, hvorfra en del fortsatte direkte til Skandinavien eller via istidsrefugiet i Sydfrankrig og Nordspanien.

 

Ca. 40% af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige tilhører haplogruppe I1 (målt på det mandlige y-kromosom). Den findes til dels også i Nordtyskland, Britiske øer, Island og Vest-finland. Vores fætter I2 findes i Kroatien og Bosnien.

 

Fordeling af haplogruppe I1 og I2 - billede

 

Hos de kvindelige mitokondrie-dna er H1 og H3 de mest almindelige i Danmark og i re-sten af Europa. De kom til Europa for 25.-20.000 år siden. De blev spredt ud over Europa for 13.000 år siden efter at have været i Syd-frankrig og Nordspanien indtil isen smeltede.

 

Det første skelet af et menneske fundet i Danmark er Koelbjerg-manden, som er fundet ved Vissenbjerg på Fyn. Skelettet er dateret til for 10.300 år siden og tilhørte Maglemose-kulturen.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org