2,0-1,0 mio. år siden

5.2 TIDLIG PLEISTOCÆN (sidste del)

For 2,0 - 1,0 mio. år siden

 

Perioden, hvor homo ergaster og homo erectus blev udviklet

Vejen til mennesket:

 

Afrika:

 

Ind til for 2 mio. år siden levede en lang række forskellige menneskearter i Afrika. I Østafrika levede tidlig homo side om side med de robuste P. boisei. I Sydafrika levede A. africanus, P. robustus og H. naledi tilsvarende samtidigt. Dette var muligt, da de havde hver deres økologiske niche, og dermed ikke konkurrerede om føden.

 

Tidlig homo levede frem til for1,4 mio. år siden, mens de to robuste arter levede til for 1,2 mio. år siden. A. africanus uddøde først, men inden da udviklede den australopithecus sediba, som havde visse træk til fælles med homo-linien. Denne havde en gang som et platfodet menneske. Uddøde dog også 1,9 mio. år siden.

 

Udviklingen fra chimpansernes blege hud under pelsen til homo ergasters mørke hud skete gradvist i takt med at pelsen forsvandt, så de kunne tåle den hårde sol i Afrika. At menneskene smed behåringen skete for at beskytte hjernen. I takt med at hjernen udvikledes, blev menneskene mere følsomme over for varme.

 

At hjernen for alvor begynder at vokse med homo ergaster og homo erectus skyldes:

1. Klimaet bliver hårdere og der bliver en overlevelseskrise, som fremskynder evolutionen.

2. Bedre redskaber og dermed mere kød, herunder fedt til dannelse af hjernevæv.

3. Reduceret tandsæt og ansigtsskelet ændrer kraniet, så hjernen får mere plads.

4. Reduceret tarm og reduktion af andre organer afgiver energi il hjernen. Overgang til kød betyder mindre behov for lang tarm.

 

En stigning på blot 4-5 grader i kroppen giver hedeslag eller besvimmelse. Derfor gjaldt det om hurtigt at komme af med varme. Dette skete dels ved at smide pelsen, dels ved at udvikle evnen til at svede.

 

Asien/homo habilis (tidlig homo):

 

En gren af homo habilis udvandrer til Mel-lemøsten, hvor den bl.a. er fundet i Georgien og i Pakistan, hhv. 1,9 og 1,8 mio. år siden. Her videreudvikles den til homo erec-tus, som senere breder sig til resten af Asien. Samtidig vandrer en gren tilbage til Afrika, hvor den udvikler sig til homo ergaster (”det arbejdende menneske for 1,8 mio. år siden.

 

Afrika/homo ergaster:

 

Homo ergaster levede bl.a.i Kenya, Tanzania, Etiopien og Sydafrika. Det var typisk 170-180, nogle op til 185 cm høje, og vejede 60-65 kg.

Homo ergaster - billede

 

Et vigtigt fund er drengeskelettet fundet ved Turkanasøen i Kenya og dateret til at have levet for 1,5 mio. siden.

Homo ergaster (Turkana-drengen) - billede

 

Både tidlig homo og homo ergaster levede typisk i huler, men fra for 1,8 mio. år siden har begge grupper lavet grenhytter til overnatning.

 

For omkring 1,8 mio. år siden udvikledes en ny måde at tilrette sten på, kaldet Acheuleen-kulturen. Den kan være startet af tidlig homo, men findes overvejende i forbindelse med homo ergaster. Metoden er kendetegnet ved symme-triske (bifacielle) afslag. Den blev senere overtaget af homo heidelbergensis.

Sten fra Acheuleen-kulturen - billede

 

Asien/homo erectus:

 

Homo erectus vandrede videre fra Georgien og Pakistan til Indien, Sri Lanka og Vietnam. I Sydkina ankom de for 1,7 mio. år siden og i Nordkina ved den Gule Flod for 1,4 mio. år siden. I Shanxi er fundet spor af, at homo erectus brugte ild 1,3 mio. år siden.

 

På Java lever de fra for 1,5 mio. år siden. På Flores er der fundet redskaber som viser, at homo erectus er her for 1 mio. år siden og senere har udviklet sig til homo floresiensis.

 

Europa/homo erectus:

 

Homo erectus ankom til Orce i Spanien via Bosporus for 1,4 mio. år siden, og med dem Oldowan-kulturen. Her udviklede de sig til homo antecessor (”første bosætter”). Spanien havde på det tidspunkt et fugtigt tropisk klima.

 

Kendetegn ved homo ergaster og homo erectus:

1. Brug af redskaber, bl.a. små skarpe sten til at skære kød af større dyr – mest ådsler og byttedyr stjålet fra rovdyr. Kød bliver lettere at spise og dermed mere energi fra føde med mindre indsats. Anvender stenøkser som våben og til at skæ-re grene af træ.

2. Begynder gradvist at anvende naturligt opstået ild, hvilket giver varme, lys og et godt forsvar mod vilde dyr.

3. Bortfald af stor del af behåring. Betyder bedre evner til at svede som igen be-tyder evne til at jage midt på dagen, hvor rovdyrene hviler.

4. Moderne kropsform. Armene er nu markant kortere end benene. Storetå er som nu. Kroppen er høj og slank og fuldt oprejst. Kan løbe, så de nemmere kan følge byttedyr. Har forladt træerne og lever 100% på jorden.

5. Forlænget barndom betyder længere voksetid for hjernen. Hjernen er nu op til 1000 cm3.og er tydelig asymmetrisk.

6. Har et simpelt sprog og visse mønstre tyder på ritualer.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Bonoboens og chimpansens udviklingslinier skiltes ad for 2-1,5 mio. år siden. Det skyldes dannelsen af Congo-floden. Congo-floden har oprindeligt løbet mod øst, men dannelsen af riften betød bjerge, som spær-rede for floden. I en periode dannede den en større sø, men på et tidspunkt brød den igennem terrænet mod øst

og vi fik Congo-floden som vi kender den i dag. Chimpanserne syd for floden udviklede sig til bonoboer, som har et mere udviklet socialt liv og bedre sproglige evner end chimpanserne. Chimpanserne nord for flo-en måtte i

perioder slås for en begrænset fødemængde indbyrdes og mod gorillaerne. Dette har givet dem mere krigeriske gener end bonoboerne. Der har dog været perioder omkring 500.000 år siden og omkring 200.000 år siden, hvor de to grupper igen har parret sig med hinanden, måske hvor vandstanden i Congo-floden har været lav. Der er således konstateret bonobo-gener hos chimpanser.

Bonobo - billede

 

Steppebison levede fra for 1,8 mio. år siden i Europa, Central- og Nordlige Asien samt Nordvestcanada. De var 2 m høje over skuldrene, og vejede 900 kg. Nyere DNA-undersøgelser viser, at steppebisonen har blandet sig med uroksen og at resultatet heraf er blevet den europæiske bison.

Steppebison - billede

 

Løven blev færdigudviklet for 1,75 mio. år siden i Kenya, og bredte sig til resten af Afrika. Parallelt hermed udskiller den huleløven for1,9 mio. år siden. Denne breder sig til Europa og Amerika.

Løve - billede

 

I Australien fandtes ingen pattedyr udover flagermus. Her bestod faunaen af pungdyr og øgler. Her fandtes det største pungdyr, nemlig pungelefanten diprotodon, der er forfader til vombaten og koalabjørnen. Den var 3 m lang, 2 m høj og vejede 3 ton.

Diprotodon (pungelefant) - billede

 

Desuden fandtes kæmpekænguruen, procoptodon, der var 2 m høj og vejede 230 kg.

Procoptodon (kæmpekænguru) - billede

Pungløve - billede

 

I mangel af en pattedyr-løve udvikledes pungløven. Den vejede op til 160 kg, og levede af bl.a. procoptodon og diprotodon. Den kunne klatre i træer.

 

I Australien og New Guinea fandtes en kæmpevaran, megalania, som var noget større end komodovaranen. Den blev op til 7 m lang og vejede 1940 kg. Diprotodon indgik i dens føde.

Megalania - billede

 

På New Zealand fandtes rovfuglen Haasts ørn og den planteædende moa-fugl. Moaen var 2,3 m høj og vejede 230 kg. Moaen ud-ryddes af maorierne. Ørnen uddør også, da dens hovedføde forsvinder. Haasts ørn havde et vingefang som en havørn, men vejede det dobbelte, nemlig op til 19 kg. Den var så effektiv en jæger, at flere dyr, deriblandt kiwien, udviklede sig til natdyr for at undgå at blive ædt. Den var bl.a. i stand til at jage og knuse kranierne på moaerne.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Rift Valley dannede rifter sydpå ved Mo-cambique og dannede Nyassasøen for 1,2 mio. år siden.

Haasts ørn jager moa - billede

 

Klimaets udvikling:

 

Perioden startede med Tegelen-mellemistiden frem til for 1,8 mio. år siden efterfulgt af Eburon-istiden for 1,8-1,45 mio. år siden. Herefter fulgte Waal-mellemistiden for 1,45-1,2 mio. år siden for at afslutte perioden med Menap-istiden og senere med en serie af istider kaldet Bavel-komplekset.

 

Danmarks udvikling:

 

Danmark var også i denne periode skiftevis isfrit og dækket af is. Perioderne med is, kaldet Eburon, Menap og Bavel, er startet ved at der blev dannet et isskjold i Skandinaviens bjerge, som herefter bredte sig ud over de lavtliggende landområder mod øst til Rusland og De Baltiske lande, mod syd til Polen og Tyskland og mod sydvest til Danmark.

 

Fra Menap er fundet moræne- og smelte-vandsaflejringer ved Ølgod i Midtjylland under lag fra senere istider.

 

Bavel bestod af 2 istider og 2 mellemistider. Der er ikke mange spor fra Bavel i Danmark, men fra området syd for Danmark kendes fra mellemistiderne bl.a. eg, elm, lind og avnbøg, hvilket antyder at klimaet i mellemistiderne kan have været lidt mildere end i dag.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org