200.-100.000 år siden

5.5 MELLEM PLEISTOCÆN (sidste del)

For 200.000 - 100.000 år siden

 

Perioden, hvor homo sapiens blev udviklet i Afrika

Vejen til mennesket:

 

Afrika/homo sapiens:

 

For 200.000 år siden var homo heidelbergensis udviklet til homo sapiens. Det ældste fossil af homo sapiens er fundet ved Omo-floden i Etiopien. De er dateret til for 195.000 år siden.

Kraniet af det ældst kendte fossil, kaldet Omo 1 - billede

 

Homo sapiens startede med at kolonisere Afrika, og nåede Sydafrika for 160.000 år siden.

 

At hjernen blev mindre end hos neandertalerne, er afledt af den mere slanke krop, men har også gjort det lettere for kvinderne at føde børn. Fødselskanalen er dog stadig meget smal og dermed en barriere for en videreudvikling af kraniets og hjernens størrelse.

 

Nogle af de træk, som gav de første mennesker et fortrin over for andre levende dyr er:

1. Evne til at svede over en stor del af kroppen, da mindre behåring.

2. Evne til at løbe over større distancer ligesom buskmænd i dag.

3. Sprog. Det første sprog er med kliklyde, ligesom buskmændenes. En sådan samtale høres ikke af byttedyr.

 

Homo sapiens er karakteriseret ved følgende:

1. Hjernevolumen op til 1400 cm3, dvs. mindre end neandertalerne.

2. Højde typisk op til 175 cm. Har dog været slankere og højere end deres forgængere. Kranie og knoglestruktur har dog været lidt mere robust end i dag. Har høj og hvælvet pande, fladt ansigt og et ansigt, som går ind under hjernen. Har udviklet hage.

3. Anvender spyd samt bue og pil som våben. På et tidspunkt udvikles kastespyd, der svarer til at blive kastet med en forlænget arm

4. Udover huler og shelters bruges forskellige former for huse som bolig

5. Laver tøj af skind, uld og planter

6. Har et fuldt artikuleret sprog

7. Anvender ritualer i forbindelse med begravelser

8. Kunst bl.a. i form af hulemalerier, figurer og udsmykkede redskaber

9. Forbedrede sociale kompetencer og samarbejde. Danner netværk med andre grupper.

10. Evne til at planlægge og udnytte erfaringer. Har forestillingsevne.

 

Ved genetiske analyser har man fundet, at såvel alle nutidsmenneskers genetiske mor som deres genetiske far har levet for om-kring 200.000 år siden. Dette matcher således fossil-fundene.

 

Mellem 2. og 3. isfremstød i Saale-istiden for omkring 200.000 år siden var der en varmeperiode. Denne gav mulighed for, at homo sapiens relativt hurtigt kunne ekspandere.

 

For omkring 180.000 år siden begynder det imidlertid at blive køligere, Kulden bevirkede et væsentligt tørrere klima i Afrika, hvilket betød, at homo sapiens trak sydpå til Kenya/Tanzania og til sydkysten af Sydafrika.

Tidlig homo sapiens - billede

 

Homo sapiens menes at have været truet i forbindelse med kuldemaximum for Saale-istiden for 150.000 år siden. Denne medfør-te ekstrem tørke i Afrika. Antallet af mennesker faldt drastisk til kun 50.000 individer eller måske endnu mindre. Det har samtidig betydet et boom i evolutionen, specielt omkring hjernens udvikling. Dette skyldes at kun de klogeste af menneskene overlever.

 

Herefter kommer Eem-mellemistiden, hvor det begyndte at blive varmere og mere fugtigt. Sahara blomstrede for 125.000 år siden, og homo sapiens vandrede nordpå langs Nildalen. De kom også til Marokko. Mange valgte at bosætte sig ved kysten, hvilket bl.a. ses af fundene ved Abdur ved det Røde Hav i Eritrea. Her begyndte de at udnytte havets ressourcer, herunder fiskeri. De har kendt til bygning af både.

 

Asien/homo sapiens:

 

Homo sapiens udvandrede fra Afrika for 130.000 år siden efter kulde- og tørkeperioden, men inden Eem-mellemistiden fik vandet til at stige. De er udvandret via Yemen til Sydarabien. Der er fundet værktøjer i Forenede Arabiske Emirater fra for 125.000 år siden, og flintværksteder i Wadi Ghadun i det indre Oman fra for 106.000 år siden. Sidstnævnte er magen til tilsvarende værksteder i Nubien i Afrika. Området var på dette tidspunkt frugtbart og med monsunregn.

 

Forskere har fundet spor af denne første udvandringsbølge i Laos og i Kina samt i Jwalapuram i Sydindien, hvor man har fun-det redskaber. Samtidig har DNA-forskere fundet, at gruppen har efterladt 2% DNA hos negrito-befolkningen på Philipinerne og visse befolkningsgrupper på Ny Guinea. Dertil også DNA fra denne udvandring hos neandertalerne i Altai-bjergene i Sibirien.

 

Europa og Vestasien /neandertalerne:

 

Neandertalerne dominerede nu fuldstændigt i Europa samt i Levanten og Vestasien frem til det sydlige Sibirien. For 180.000 år siden blev det køligere, hvilket betød, at neandertalerne trak sydpå til Sydeuropa og Levanten. Under Eem-mellemistiden for 130.000-117.000 år siden ekspanderede de kraftigt og de vandrede igen nordpå. Senere måtte de sydpå igen, da kulden kom tilbage.

Neandertaler - billede

 

Asien/homo erectus:

 

Homo erectus herskede i størstedelen af Asien

 

i starten af perioden, men for 140.000 år siden uddøde homo erectus, da de blev fortrængt af denisovaerne. Nogle af deres gener overlevede dog i denisovaernes arvemasse, da de har parret sig med hinanden.

 

Der har overlevet en vis population i Sydøstasien, hvor den har udviklet to nye men-nesketyper. Homo soloensis fra Java, som p.g.a. isolation har udvikler en væsentlig større hjerne end homo erectus. De levede i perioden frem til for 143.000 år siden. Til gengæld har homo floresiensis overlevet på Flores i hele perioden.

 

Asien/denisovaerne:

 

Denisovaerne udkonkurrerede eller assimilerede gradvist homo erectus og fandtes i slutningen af perioden i store dele af Asien. Ældste fund er fra Taiwan, hvor man har fundet en denisova-kæbe dateret til for 170.000 år siden. Tænder fra Denisova-hulen i Sibirien er fra 110.000 år før nu.

Tænder fra denisova - billede

 

Denisovaernes udbredelse - billede

 

Denisovaerne bredte sig over størstedelen af Asien, hvilket bygger på, at der er fundet redskaber og fossiler i det sydlige Sibirien, en lang række steder i Kina og på Taiwan. En del af fundene i Kina er hybrider med homo sapiens. Dertil dna-spor, der viser at de levede i Sydøstasien. Det således den dominerende menneskeart i området fra 125.000 - 50.000 år siden.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Omkring 200.000 udvikledes den uldhårede mammut og fra for 150.000 år siden blev den særdeles talrig både i Nordamerika og Eurasien. Mammuttens nærmeste slægtning er den indiske elefant.

 

Mammutten havde op til 4 m lange stødtænder. Den bruger dem til at flytte genstande, til at kæmpe om hunnerne og til at finde føde med. Føden bestod mest af græsser og halvgræsser. Den havde små ører og lille hale for at undgå forfrysninger. Kroppen var dækket af uldhår. Er udtryk for en tilpasning til det koldere klima mod nord. Mammutten var på størrelse med den afrikanske elefant. En han-mammut var op til 3,4 m høj og vejede 6 ton. En hun var 2,9 m høj og vejede 4 ton.

Uldhåret mammut - billede

 

For 150.000 år siden udskiltes isbjørnen fra den brune bjørn. Adskillelsen var stadig ikke fuldstændig, da der er fundet hybrider, og først for 20.000 år siden var tandsættene mærkbart forskellige. Også i dag kan hybrider forekomme.

Isbjørn - billede

 

Løven deler sig i den afrikanske løve og den asiatiske løve for 124.000 år siden. Den afrikanske løve lever i dag i Syd- og Østafrika og den asiatiske løve lever i Indien, og er samtidig genindvandret til Central- og Vestafrika. Den asiatiske løve er lidt mindre, har mindre manke og et lidt anderledes kranium.

 

Tilbagegangen i arter af pattedyr over 10 kg starter for omkring 132.000 år siden. Frem til for 1.000 år siden uddør mindst 167 arter. Noget skyldes klimaændringer og noget skyldes jagt fra mennesker.

 

Nord- og Sydamerika samt Australien bliver hårdest ramt. Asien og Europa rammes også til en vis grad, mens Afrika går fri. Skyldes især at dyrene i Afrika er tilpasset menne-skene over en lang periode, mens dyrene i Amerika og

Australien kun i ringe grad har haft for-svarsmekanismer over for de fremtrængende mennesker.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Storbritannien skiltes fra Europa for 200.000 år siden, da en massiv vandstrøm flyttede meget materiale. Dette betød at neandertalerne ikke længere kunne komme til England i mellemistiderne

 

Fundsteder af neandertalere - billede

 

Klimaets udvikling:

 

Drenthe-isfremstødet under Saale-istiden havde toppunkt for 160.000 år siden. Herefter var der en lun mellemistid - Seyda-mellemistiden - inden Warthe-isfremstødet, med højdepunkt for 140.000 år siden. For 130.000 år siden startede den varme Eem-mellemistid, hvor temperaturen lå 2 grader over nu. Det medførte et fugtigere klima. Eem afløstes af Weichsel-istiden, som star-tede for 117.000 år siden med en temperatur på 3 grader under nu.

 

Sahara havde her en frodig periode lidt forskudt herfor, nemlig i perioden 125.000 - 90.000 år siden.

 

Danmarks udvikling:

 

Det sidste isfremstød kom via Østersøen. Her var Danmark dækket på nær Vadehavet og Nordvestjylland. Efterlod lag med sten fra Østersøens bund på bakkkeøerne i Vestjylland.

 

I Eem-mellemistiden forsvandt isen og Danmark lignede i dag, bortset fra at Vend-syssel var under vand og at der var et sund tværs igennem Slesvig-Holsten, hvilket kan have afskåret neandertalerne fra at nå til Danmark. Fra perioden er der fundet skeletter af skovelefant, mercks næsehorn og dådyr.

 

Ved Christiansfeld, på Fænø, ved Hollerup ved Randers og ved Ejby i Hornsherred er der fundet primitive stenredskaber, der viser, at neandertalere måske har strejfet rundt i Danmark under mellemistider, men redska-berne har usikker datering, og kan være skabt naturligt. Til gengæld har man med fundet spor af neandertalere ved Drelsdorff i Slesvig 50 km fra grænsen.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org