3,0-2,0 mio. år siden

5.1 SENESTE PLIOCÆN OG TIDLIG PLEISTOCÆN

For 3,0 - 2,0 mio. år siden

 

Perioden, hvor de første mennesker af homo-slægten fandtes

Vejen til mennesket:

 

Homo-linien:

 

A. afarensis udviklede for omkring 3 mio. år siden en linie, som dels blev forfader til A. garhi, dels til de første mennesker i homo-slægten. Homo-linien delte sig igen mellem en linie, som blev til homo naledi og en linie, som blev til tidlig homo, også kaldet homo habilis.

 

Tidlig homo/homo habilis levede i Etiopien fra for 2,8 mio. år siden. Her er fundet en forstenet kæbe. Senere levede den også i Kenya, Tanzania, Malawi og Sydafrika. Den var op til 135 cm høj, og vejede 30-50 kg.

 

Ældste fund af tidlig homo - billede

Tidlig homo/homo habilis - billede

 

Kendetegn for tidlig homo/ homo habilis er følgende:

1. Den anvender redskaber. Har korte fingre, som både kan gribe om og forme redskaber. Redskaberne er blevet brugt til partering og slagtning af dyr, samt til at få fat i den næringsrige knoglemarv.

2. Udvikler gradvis mindre kindtænder og tyggemuskler, da den skifter fra plan-teføde til også at spise mere kød, især fra ådsler. Spiser tillige fisk og skaldyr.

3. Hjernen bliver større – op til 750 cm3 - idet de mindre tænder giver plads til øget hjernekapacitet. Ligeledes giver de øgede mængder af fedt og proteiner fra kød mere energi til hjernen.

4. Gradvist fladere ansigt. Giver fysisk plads til en større hjerne. Får samtidig større baghoved.

5. Har fuldstændig oprejst gang i mod-sætning til australopithecus’s mere rul-lende gang. Armene er nu en del kortere end benene.

 

Australopithecus-linien:

 

Enten A. afarensis fra Østafrika (uddør selv for 2,9 mio. år siden) eller A. africanus fra Sydafrika (uddør selv for 2,2 mio. år siden), der begge var relativt slanke, udviklede en gruppe af mere robuste abemennesker, kal-det paranthropus. Der findes 3 arter:

Paranthropus aethiopicus, som levede i Etiopien og Kenya for 2,7-2,3 mio. år siden.

Paranthropus boisei, som levede i Etiopien, Kenya, Tanzania og Malawi for 2,3-1,2 mio. år siden.Paranthropus robustus, som lever i Sydafri-ka for 2,0-1,2 mio. år siden.

Paranthropus-gruppen udviklede større og stærkere tænder, så de kunne tygge sejere plantedele.

Paranthropus boisei - billede

Paranthropus robustus - billede

 

A. garhi, som blev udskilt fra A. afarensis i pliocæn, levede i Etiopien for 2,6-2,5 mio. år siden var 120 cm høj. Hjernen var 450 cm3. En sidegren, som blev udskilt tidligt i A. garhis udvikling, blev til homo-linien.

 

Der er fundet stenredskaber sammen med fossiler af A. garbi. De er dateret til for 2,6 mio. år siden. Tillige er fundet dyreknogler med skæremærker. En sten er blevet brugt til at lave et afslag på en anden sten for at få et afslag med en skarp kant. Afslaget er blevet brugt til at skære i kød, mens kernestenen blev brugt i forbindelse med knusning af planteføde og nødder samt knogler. Dette viser at A. garhi er den første art, som spiser kød. Redskaberne har desuden været brugt til at skrabe fedt af huder, og til at grave rødder op med.

 

Nogle af de ældste fund af stenredskaber er fra Olduvai-kløften, på tysk Oldowan, deraf navnet Oldowan-kulturen. Denne metode til at tilrette sten på blev påbegyndt af australopithecus og fortsat af tidlig homo og de første homo erectus. Der er også gjort fund fra chimpanser, som har anvendt metoden. Homo erectus medtog kulturen til Asien, hvor den er fundet i Kina og på Java. Kulturen fremstillede ikke våben eller jagtredskaber.

Sten fra Oldowan-kulturen - billede

 

Udviklingen af en redskabskultur viser at viden gives videre til de næste generationer via social arv og ikke længere kun via gener.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Megafaunaen havde sit toppunkt for 2 mio. år siden, men mange er senere uddøde p.g.a. mennesket, især for omkring 10.000 år siden.

 

Hos elefanterne er den indiske elefant færdigudviklet for 2,5 mio. år siden. Samtidig findes den første mammut i Europa, mammuthus meridionalis, som levede af vegationen i skovområder, herunder blade. Den var 4 meter høj og vejede 10 tons.

 

Den afrikanske elefant delte sig i 2 arter senest for 2 mio. år siden, nemlig hhv. savanne- og skovelefanten. Den største for-skel på disse to arter var størrelsen, hvor skovelefanten var noget mindre.

 

I perioden adskilles linierne mod løve og leopard, som begge lever i både Asien og Afrika i dag. Sabeltigeren smilodon levede i Nord- og Sydamerika for 2,5 mio. år siden.

Smilodon – en sabeltiger - billede

 

Kvæggruppen fortsatte sin udvikling, og i løbet af tidlig pleistocæn dannedes uroksen, som levede indtil den bliver udryddet i nyere tid. Uroksen er forfader til husdyrkvæget.

Urokse eller vildokse - billede

 

I Afrika udvikledes en stor okse, pelorovis, der vejede op til 2 ton og havde horn på måske op til 2 x 2 m.

Pelorovis - billede

 

I starten af perioden udvikledes kæmpenæsehornet elasmotherium. Det levede i Eurasien. Det vejede op til 4,5 ton, var 5 m langt og var planteæder.

Elasmotherium - billede

 

Tilsvarende i Sydamerika, hvor det næse-hornslignende dyr, toxodon, udvikledes. Det var 2,7 m langt, 1,5 m højt og vejede 1,5 ton. Under Darwins berømte rejse købte han et kranium af toxodon for 18 pence. Stammer fra en sø-stergruppe til perissodactyla (heste og næsehorn), kaldet meridiungulata, som igen har delt sig i bl.a. notoungulata, hvor toxodon tilhører.

Toxodon - billede

 

Abemenneskenes udvikling - firkant

 

Klimaets udvikling:

 

Der var tiltagende tørke i Østafrika, hvilket betød yderligere udbredelse af græssletter.

 

Samtidig var der generelt et koldere klima i starten af pleistocæn. Temperaturen faldt fra nuværende niveau til 3 grader under.

 

For 2,6-2,4 mio. år siden havde vi den før-te istid i pleistocæn, nemlig Prætegelen-istiden. I denne periode var Skandinavien dækket af is. Den efterfølges af en periode for 2,4-1,8 mio. år siden kaldet Tegelen mellemistid. Bemærk at istider generelt er præget af tørt klima og lav vandstand. Mel-lemistider betyder fugtigt klima og høj vandstand.

 

Danmarks udvikling:

 

Danmark var i perioden skiftevis isfrit og dækket af is. Istiderne har typisk varet 100.000 år, mens varmeperioderne har væ-et kortere, ofte omkring 10.000 år.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org