50.-25.000 år siden

5.7 SEN PLEISTOCÆN (midterste del)

For 50.000 - 25.000 år siden

 

Perioden, hvor homo sapiens for alvor udvandrede fra Afrika,

og hvor den sidste istid i Danmark begyndte

Vejen til mennesket:

 

Afrika/homo sapiens:

 

Homo sapiens var den eneste menneskeart i Afrika. I forhold til Eurasien havde den haft meget længere tid til genetisk at dele sig i underarter og samtidig havde Afrika den største befolkning.

 

Afrika er det kontinent, der har størst genetisk variation. F.eks. er forskellen mellem to grupper af buskmænd større end mellem en europæer og en østasiat.

 

Europa/neandertalere og homo sapiens frem til 39.000 år siden:

To næsten samtidige kranier hhv. neander-taler og homo sapiens - billede

 

Neandertalerne var enerådende i Europa frem til for knap 50.000 år siden, hvor den første bølge af homo sapiens ankom til Europa, og nåede frem til Rhone-dalen i Frankrig. Her har man fundet pilespidser bearbejdet af homo sapiens.

 

Næste bølge af homo sapiens kom via Mellemøsten til Centralasien, hvorefter de drejede tilbage til Tyrkiet og over Bosporus for 45.000 år siden. De ankom til Rumænien og Syditalien for 40.000 år siden, til Kroatien for 34.000 år siden og til Cro-Magnon i Frankrig for 30.000 år siden. Disse homo sapiens havde parret sig med neandertalere i Mellemøsten og blandede sig nu igen med neandertalerne på Balkan. I Rumænien er der fundet hybrider fra for 42.000 år siden. Disse har 6-9,4% arvemateriale fra neandertalere. Vi kan dog ikke være efterkommere af de rumænske hybrider.

 

Homo sapiens og neandertalerne deler ikke, som man skulle forvente, mitokondrie-DNA, som arves fra mor til datter. Dette kunne betyde, at neandertalmænd kunne få børn med homo sapiens-kvinder, mens det mod-sattte ville betyde sterilt afkom.

 

I Europa levede de to menneskearter sammen frem til for 39.000 år siden, og i denne periode skete en yderligere opblanding af gener mellem dem. Der var gentagne indvandringsbølger fra Mellemøsten og Centralasien, hvorved neandertalernes gener blev udvandet.

Kæbe fra hybrid fra Rumænien - billede

 

Perioden, hvor de to menneskearter mødte hinanden, er beskrevet i Jean M. Auels bog-serie om Hulebjørnens Klan.

 

I dag har vi danskere 2,75% gener fra nean-dertalernes arvemasse. For alle europæere og asiater svinger det mellem 2 og 4%. Der er dog gener, som kun er givet videre til europæerne. Folk i Afrika har ingen eller meget få neandertal-gener. Neandertal-generne har betydet immunitet overfor en række sygdomme, men vi har til gengæld arvet anlæg for en bestemt tarmsygdom. Vi har fået glat hår, og vi har arvet en evne til lettere at kunne opbygge fedtreserver. Det sidste var en fordel for neandertalerne, men er en ulempe for men-nesker i dag.

 

Ligeledes har vi arvet tykkere og lysere hud. Dermed kan vi lettere håndtere mangel på sol i det kolde nord. Solens stråler omdanner provitaminer i huden til D-vitamin. Er der for meget pigment i huden (og dermed mørk hud), kan dette ikke ske. For at undgå D-vitamin-mangel udviklede neandertalerne gradvist blegere hud og det har vi så arvet fra dem.

 

Til trods for homo sapiens’ fremtrængen fandtes i perioden fortsat grupper af rene neandertalere i bl.a. Kroatien og i Neander-dalen i Tyskland. De sidste rene neandertalere levede i Zafarraya i Sydspanien og ved Gibraltar for 39.000 år siden.

Neandertaler fra Gibraltar - billede

 

Udover opblandingen kan krig eller kamp om føden være medvirkende til neanderta-lernes forsvinden. Dertil bedre tilpasnings-evne og social struktur hos homo sapiens. Endelig kan homo sapiens have medbragt smitsomme sygdomme fra Afrika.

 

Også et vulkanudbrud ved Campi Flegrei nær Napoli i Italien kan have været medvirkende. Udbruddet skete for 39.000 år siden, og aske fra udbruddet dækkede store dele af Østeuropa og Mellemøsten, hvor vegetationen blev delvist udryddet i en periode på 100 år. Dette har været katastrofalt både for neandertalerrne og for de nyankomne homo sapiens. Hvor homo sapiens bredte sig tilba-ge i området fra bl.a. Centralasien, er nean-dertalerne måske uddøde i området, så de kun fandtes i Vesteuropa efter udbruddet.

 

Bemærk at neandertalernes hjerne faktisk er større end hos homo sapiens og at forskere, som har afprøvet deres redskaber, har fun-det, at neandertalerne faktisk havde de bedste redskaber! De to grupper kopierede i visse tilfælde også hinandens redskaber.

 

Europa/homo sapiens for 39.000 år siden og frem:

 

De første fund af homo sapiens i Europa skete i Cro-Magnon i Frankrig i 1868, deraf betegnelsen Cro-Magnon-mennesket.

Det første kranium fra Cro-Magnon - billede

 

10% af befolkningen i Europa stammer fra anden indvandringsbølge, mens resten stammer fra senere bølger fra Rusland, Cen-tralasien og Mellemøsten. Generne fra anden bølge findes i dag i Serbien og Albanien. Under istidens maksimum er der to refugier, hvor homo sapiens overlevede, hhv. i Sydfrankrig/Nordspanien og i Jugoslavien.

Hulemaleri af mammut - billede

 

Fra for 37.000 år siden fandtes Aurignacien-kulturen i Vest- og Sydvesteuropa. De skabte en række karakteristiske redskaber samt kunst i form af statuetter, musikinstrumenter, sten-relieffer og hulemalerier med dyremotiver, der er fundet i bl.a. Chauvet-grotten i Frank-rig. Neandertalerne har dog også lavet hulemalerier i Spanien.

Skraber fra Aurignacien-kulturen - billede

 

Gravettien-kulturen fandtes for 26-34.000 år siden i det centrale og østlige Europa. Den er kendt for hytter bygget af mammutknog-ler og stødtænder samt for venusfigurerne.

Venus-figur fra Gravettien-kultur - billede

 

Asien/denisovaer:

 

Denisovaerne var nu trængt af homo sapiens, men for 41.000 år siden levede de stadig i Denisova-hulen i det sydlige Sibirien. Desuden havde der overlevet denisovaer i enkel-e dele af Kina i hele perioden.

 

Asien/homo sapiens:

 

Homo sapiens bredte sig i perioden og udkonkurrerede næsten denisovaerne. Bortset fra dele af første og anden udvandringsbølge, havde de nu gener fra neandertalerne med fra Mellemøsten, som betød at de havde mere eller mindre lys hud.

 

For mindst 40.000 år siden opfandtes nålen, som gjorde det muligt at lave skindtøj af hjorte og andre byttedyr.

 

For 32.000 år siden nåede homo sapiens til Sibiriens nordkyst, men trængtes tilbage under den efterfølgende istid til bl.a. Ma’alta ved Bajkalsøen, og til omegnen af Beijing, hvor de boede i de samme huler som dem, hvor man fandt Peking-manden (homo erec-tus). Østasiaternes og mongolernes specielle udseende omkring øjnene skyldes kuldetilpasning, mens de levede i Sibirien.

 

Australien/homo sapiens:

 

Den anden udvandringsbølge fra for 65.000 år siden via Sydarabien nåede Australien for 49.000 år siden. Vandstanden var lavere end nu, så hele Malaysia og størstedelen af Indonesien var landfast med Asien i området Sundaland, og Australien og New Gui-nea hang sammen i Sahulland. Sundaland var beboet af denisovaerne, som de parrede sig med. Det medførte, at både aboriginals og melanesiere på Ny Guinea har en hel del denisova-dna i deres arvemasse. Uanset, at det var en lavvandet periode, sejlede de de sidste 100 km mellem Sunda og Sahul, evt. kombineret med ”ø-hopning”.

 

Aboriginals har myter om, at de stammer fra folk, som kom over vandet nordfra, så dette svarer til forskernes resultater. Samtidig har de lavet hulemalerier, som er dateret til at være over 40.000 år gamle. De har også haft klæbemidler, som gør, at de har kunnet sætte pilespidser fast på spydskafter. Dette kan have været medvirkende til udryddelsen af flere dyr, bl.a. diprotrodon (pungelefant).

 

Befolkningen voksede med op til 1 mio. individer. Der fandtes et samfund på et højt kulturelt stade for 42.000 år siden omkring Mungosøen i den sydøstlige del af Australien.

Aboriginal - billede

 

For 39.000 år siden udvandrede en gruppe til Tasmanien, der på dette tidspunkt var landfast med Australien. For 8.000 år siden mistes forbindelsen til fastlandet, da vandstanden stiger. Palawaerne, som de kaldes, blev udryddet dels p.g.a. sygdomme dels p.g.a. et folkemord begået at englænderne i 1828-32. Der findes dog fortsat en blandet befolkning på 26.000 individer.

 

Amerika/homo sapiens:

 

Et fund af redskaber ved Pedra Furada i Brasilien er dateret til for 32.000 år siden, men dateringen er usikker, og måske kan flintestykkerne være dannet naturligt.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Megafaunaen på de nordlige breddegrader var på retur. Bl.a. uddøde hulebjørnen for 27.500 år siden.

 

Et næsten komplet kadaver af en 60-årig hun-mammut, som døde for 40.000 år siden, er fundet på en ø nord for Sibirien. Det in-deholdt blod, hvorfor et hold sydkoreanske forskere nu forsøger, ud fra dna at klone en mammut ved at bruge dens nærmeste slægtning, den indiske elefant, som rugemor.

 

For 40.-20.000 år siden begynder mennesket at tæmme ulven. De seneste forskningsresultater viser, at alle hunde nedstammer fra en enkelt gruppe af europæiske ulve.

 

Kontinenternes udvikling:

 

For 41.000 år siden sker der en midlertidig polvending, kaldet Laschamp-hændelsen.

 

Klimaets udvikling:

 

I perioden fra for 59.000 - 26.000 år siden er der en relativt varm mellemistid set for jorden som helhed. For 45.000 år siden var der dog en varmebølge, som medvirkede til homo sapiens’ ekspansion i Europa. For ca. 40.000 år siden

vendte kulden tilbage - måske forårsaget af udbruddet hos supervulkanen Campi Flegrei i Syditalien 39.000 år siden, eller af smeltet ferskvand, som kan have ændret havstrøm-me i Nordatlanten.

 

Temperaturen svingede omkring 4 grader under nu. Havniveauet svinger mellem 45 og 115 m under nu.

 

Danmarks udvikling:

 

Efter isfremstødet i Ristinge-kuldeperioden kom vi ind i en længere mild periode, som strakte sig fra 45.000-30.000 år siden. Dog med et kortvarigt isfremstød for 35.000 år siden, som kom via Østersøen og som dækkede Sjælland.

For 28.000 år siden når en isstrøm frem til os fra Sydnorge og dækker det nordlige Jylland og Djursland. Den medbringer store stenblokke fra Oslo-området, som bl.a. kan ses i form af Vindum-stenen ved Viborg.

Vindumstenen - billede

 

Isen trækker sig tilbage i den knap så kolde periode fra 27.-23.000 år siden.

 

I mellemistiderne levede der mammut, ren, uldhåret næsehorn, saiga-antilope, irsk kæmpehjort, moskusokse og steppebison i landet. I Kattegat var der hvalrosser og grønlandshvaler.

 

Plantevæksten var præget af urter med spredte forekomster af polarpil, dværgbirk, rypelyng og ene.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org