500-200.000 år siden

5.4 MELLEM PLEISTOCÆN (midterste del)

For 500.000 - 200.000 år siden

 

Perioden, hvor neandertalere udvikledes i Europa

denisovaerne udvikledes i Asien

Vejen til mennesket:

 

Afrika/homo heidelbergensis:

 

Homo heidelbergensis dominerede i Afrika frem til 250.000 år siden. Der fandtes overgangsformer mellem homo heidelbergensis og homo sapiens for 250.000-150.000 år siden i Sydafrika, Tanzania og Etiopien samt for 300.000 år siden i Marokko.

 

I Cameroun er der via dna konstateret en hidtil ukendt mennesketype dateret til for 338.000 år siden. Flere mænd fra en bestemt landsby bærer stadig Y-kromosomet fra denne mennesketype, kaldet A00.

 

I en lårbensknogle fra neandertalere er der i Tyskland fundet mitokondrie-DNA fra en indvandring fra Afrika omkring 350.000 år siden.

 

Afrika/homo naledi:

 

Der er fundet skeletter af homo naledi, som har levet i Sydafrika og som er dateret til 335.-236.000 år siden. Den er at betragte som en overgangsform mellem australopi-thecus og homo. Hjernen var på 500-550 cm3, dvs. lidt større end Lucy. Den var op til 150 cm høj og vejede 45 kg. Hunnen var en anelse lavere og spinklere. Tænderne var ensartede og små, hvilket dokumenterer en alsidig kost. Tommelfingre og håndled var bøjelige, så det var nemmere at håndtere redskaber. Benene var lange og slanke og fødderne næsten som vores.

Homo naledi - billede

 

Europa/neandertalerne:

 

De europæiske heidelbergensis blev delvist isoleret i Europa, og gradvist udviklede de sig til ”før-neandertalere”. De første spor kan dateres til for 550.000 år siden. Det er dog først fra for 400.000 år siden, at der konsekvent kan ses en entydig udviklingstendens. Det kan ses på udviklingen af hjernekapaciteten. På dette tidspunkt ”overhaler” neandertaleren homo sapiens, hvad angår hjernekapacitet.

 

I perioden var der to store istider, som var med til at isolere dem. På det tidspunkt levede de primært i Sydeuropa. Istiden ophør-te indimellem, men isdækket forblev.

 

For 200.000 år siden var neandertaleren ”færdigudviklet”.

 

For 400.000 år siden byggede neandertalerne reelle hytter. De bestod af en oval cirkel af sten, som støttede et skelet af grene og huder og havde et hul i taget over ildstedet. Dette viser, at de var begyndt at få et fast tilholdssted, hvor de var i en længere periode.

 

Parallelt med neandertalernes udvikling ændrdes faunaen, så mammutterne blev talrige fra og med for 150.000 år siden. Neandertalerne og senere homo sapiens an-vendte de store stødtænder til bygning af hytter.

 

Neandertalernes vigtigste byttedyr var dog vildoksen.

Hytte af mammutknogler - billede

 

Neandertalerne kendetegnes ved:

1. Er tættere bygget end os og de er stærkere og mere robuste. Hjernen er større og synet er bedre. Den mindre krops-overflade gør det nemmere at holde varmen.

2. Ansigtet er karakteriseret ved kraftige øjenbrynsbuer og ingen hage. Dertil større næse og svælg for bedre at kunne håndtere kulde. Kraniet er langt og fladt med vigende pande. Har stærkere tænder, som de ofte bruger som et ekstra redskab. Fortænderne er skovlformede.

3. De har gradvist udviklet brug af forskellige redskaber, herunder stenknive og træspyd med stenspidser. Bruger endvidere stenredskaber, herunder flint, til f.eks. slagtning, til forarbejdning af huder og skind samt til arbejde med træ. Derudover mange redskaber af træ. Et sted er fundet en fløjte af en bjørneknogle.

4. De begraver deres døde og plejer syge familiemedlemmer. De anvender kropsmaling, bl.a. okker, og bruger smykker af især dyretænder. De klæder sig i skindklæder og pynter sig med fjer.

5. De behersker sproget. Har samme sproggen som homo sapiens. Er mere indadvendte og koncentrede i modsætning til homo sapiens, som er mere social.

6. Hjernevolumen op til 1600 cm3, dvs. større end homo sapiens.

 

Neandertalerne var kraftigere bygget og knap så høje som homo sapiens. Mænd var i gns. 166 cm høje, og vejede 78 kg. Kvinder var i gns. 154 cm høje og vejede 66 kg.

 

De første fund af knogler fra neandertalere blev gjort i Neanderdalen i Tyskland i 1856; deraf navnet. Disse er dateret til for 40.000 år siden. De ældste fund er fra Wales, og er fra for 200.000 år siden.

 

Mellem 2. og 3. isfremstød i Saale-istiden for omkring 200.000 år siden var der en varmeperiode. Denne gav mulighed for, at neandertalerne i Europa relativt hurtigt kunne ekspandere. Neandertalernes antal nåede dog aldrig over 150.000 individer.

 

Neandertaler rekonstrueret på neandertal-museet - billede

 

Neandertalerne stod for Mousterien-kulturen, som blev startet af homo heidelbergensis. Kulturen bredte sig også til Mellemøsten og til homo sapiens i Nordafrika. Kulturen byggede på en omhyggelig tilvirkning af en kernesten, så afslag kunne ske meget mere kontrolleret under fremstilling af værktøj. Til den sidste afpudsning blev brugt en hammer af horn fra rensdyr. Arkæologer kan med sikkerhed sige, at redskaberne er blevet brugt i forbindelse med træ og i forbindelse med kød. Deres værktøjskasse bestod bl.a. af skrabere, kro-ge, save og pilespidser. Samtidig blev de i stand til at lave en slags tjærelim af birke-bark, der gjorde det nemmere f.eks. at fæst-ne en pilespids af sten til et træspyd.

 

Asien/homo erectus:

 

Homo erectus dominerede fortsat i størstedelen af Asien. Her fastholdtes Acheauleen-kulturen.

 

To grupper udskilt fra homo erectus levede på hhv. Java og Flores i hele perioden, nemlig homo soloensis og homo floresiensis.

 

Asien/denisovaerne:

 

Denisovaerne udviklede sig i lighed med neandertalerne fra homo heidelbergensis, og ankom til Centralasien og til Hexian i Anhui i det sydlige Kina for 4-300.000 år siden. De har også levet i Maba i Guangdong i Sydkina og i Dali i Shaanxi i det centrale Kina for 250-200.000 år siden. Måske hidrører Soan-kulturen (500-125.000 år siden) i Pakistan og Indien også fra denisovaer.

 

Denisovaerne har spor af neandertal-gener, hvilket betyder, at de har parret sig med hinan-den efter at have været adskilt i en længere periode. Af generne kan ses, at denisovaerne var mørke i huden og havde brunt hår.

 

De andre dyrs udvikling:

For 400.000 år siden deltes orangutangen i to arter, hhv. Borneo orangutang og Sumatra orangutang.

 

Fra for 400.000 år siden fandtes den irske kæmpehjort i hele Europa og i en stor del af det nordlige Asien inkl. Kina. Den var 2,1 m høj med en gevirbredde på 3,65 m og en vægt på 600 kg, og var dermed en af de største hjortearter nogensinde – dobbelt så stor som en dansk kronhjort.

Irsk kæmpehjort - billede

 

Huleløven udviklede sig til den europæiske huleløve for 370.000 år siden, og kort efter - for 340.000 år siden - isoleredes den amerikanske huleløve fordi en iskappe dækkede Canada.

Den europæiske huleløve - billede

 

Den europæiske huleløve levede i Nord- og Vesteuropa samt i Rusland, Sibirien og Alaska, mens den amerikanske huleløve bredte sig ned til Peru. Den amerikanske huleløve var den størst kendte løve med en længde på 2,5 m. Den vejede 300 kg.

 

Hulebjørnen lever fra for 250.000 år siden. Den var større end den brune bjørn. Hannen vejede op til 500 kg, hunnen 250 kg. Stør-relsen varierede med klimaet, idet de voksede under istider og blev mindre under mel-lemistider, hvor den ikke behøvede så store kropslige reserver. Dens føde bestod mere af planter end hos den brune bjørn. Den opholdt sig typisk i huler, deraf navnet. Den har udskilt sig fra den brune bjørn for 1,8 mio. år siden, men først for 250.000 år siden var hulebjørnen færdigudviklet.

Hulebjørn - billede

 

Klimaets udvikling:

 

Perioden startede med Cromer-mellemistiden. For 465.000 - 420.000 år siden havde vi Elster-istiden, og herefter Holsten-mellemistiden frem til 388.000 år siden. Resten af perioden ligger i Saale-istiden.

 

Denne bestod dog af 3 isfremstød. Det første kaldes Fuhne-isfremstødet og det efterfulgtes af Dömnitz-mellemistiden. Under det mellemste fremstød, kaldet Drente-isfremstødet var Europa dækket af is i en linie fra Sydengland og østpå langs 55. breddegrad. Tyskland var dækket ned til Düsseldorf.

 

Med de to første isfremstød, og med en kølig periode mellem disse, hvor gletcherne i Nordvesteuropa stadig holdt stand, har det været med til at isolere heidelbergensis, og dermed fremmet en selvstændig udvikling hos nean-dertalerne. Med meget smeltevand i Middel-havet, Sortehavet og det Kaspiske hav var forbindelsen mod syd og øst stærkt begrænset.

 

Temperaturen svingede omkring 3 grader under det nuværende niveau.

 

Parring mellem forskellige menneske-racer:

For at forstå den videre udvikling om-kring især homo sapiens, neandertalerne og denisovaerne, er det nødvendigt at inddrage genoverførsel gennem parring mellem forskellige menneskearter.

Når en menneskeart udvandrer fra Afrika medtager denne gruppe kun en be-grænset genpulje. Ved kun at parre sig inden for gruppen opstår en form for indavl og det varer mange generationer før man opnår en tilsvarende modstandsdygtighed over for sygdomme gennem mutationer, som man har haft i Afrika.

For at kunne overleve gælder det om at erhverve den manglende modstandsdygtighed og gerne opdateret til at klare bak-terier i det nye miljø. Derfor er det en fordel at parre sig med den befolkning, som er i området i forvejen. Hvis de ikke gjorde det, ville de måske være uddøde og i bedste fald ville udbredelsen være sket meget langsommere!

Derfor finder vi neandertal- og denisova-gener i homo sapiens i dag. Uanset at vi europæere har 2-4% neandertal-gener i os, har jeg ikke helt de samme neandertal-gener som du. Neandertal-generne i den europæiske befolkning repræsenterer 20-30% af hele neandertalernes genmasse.

Visse steder i Asien har man konstateret op til 90% denisova- og neandertalgener i visse gengrupper repræsenteret i en be-folkningsgruppe – dog kun op til 5% på individniveau.

 

Danmarks udvikling:

 

I Elster-istiden er Danmark fuldstændig dækkket af is.

 

Fra Holsten-mellemistiden kendes fund af vildhest ved Vejlby ved Fredericia.

 

Der var forbindelse mellem Kattegat- og Østersøområderne og Nordsøen via et sund i Sydjylland svarende til Kongeådalen. Langs bredden har der været skove med fyr, gran, kristjørn og buksbom. Det vestlige Sønderjylland og Nordjylland var under vand i denne periode.

 

Ved Fredericia har man fundet kiselgur, som er dannet af skaller af kriselalger på bunden af søer. Og ved Kås Hoved på Salling er fundet aflejringer herfra indeholdende mus-linger, snegle og foraminiferer. Begge fra Holsten-mellemistiden.

 

Det første isfremstød under Saale-istiden kom fra Sydnorge og dækkede hele landet. Var med til at forme flere af de vestjydske bakkeøer.

 

I den efterfølgende mellemistid bredte fyr og birk sig igen udover tundrasteppen.

 

Under isens længste fremstød (mellemste) under Saale-istiden var hele Danmark igen dækket af is. Denne gang kom isen fra nordøst.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org