Jura

3.2 JURA

For 200 - 146 mio. år siden

 

Perioden, hvor dinosaurerne dominerede, og hvor fuglene begyndte deres udvikling

Vejen til menneskene:

 

De små pattedyr var mellem dem, der overlevede udryddelsen i slutningen af trias; bl.a. sinoconodon. Det havde både træk fra krybdyr og pattedyr, og vejede 500 g. Det var udskilt fra pattedyrlinien i trias.

Sinoconodon - billede

 

Pattedyrene begyndte at differentiere sig til forskellige dyr. Således udviklede der sig et bæverlignende pelsklædt pattedyr, castorocauda. Det har træk fra andre halv-vandlevende dyr som oddere og næbdyr. Det tilhører en gruppe, som blev udskilt fra pattedyrene før næbdyrene i trias. Det levede i Nordøstkina, vejede 0,8 kg, var 42 cm langt og spiste fisk og hvirvelløse dyr.

Castorocauda - billede

 

I Kina levede for 195 mio. år siden en kun 3 cm stor muselignende dyr. Dette er det første dyr, hvor man kan se to knogler over-gang fra kæbeknogler som hos krybdyrene til øreknogler som hos pattedyrene. Samtidig er hjernen 50% større end tidligere fundne dyr. En teori går ud på at udviklingen af hjernen er blevet fremskyndet af truslen fra dinosaurerne, som gjorde at pattedyrene ofte var natdyr og/eller jagede under jorden ligesom muldvarpene i dag.

Hadrocodium - billede

 

En gruppe af gnaver-lignende pattedyr, kaldet multituberculater, udskiltes fra pattedyrlinien mellem kloakdyrene og pungdyrene. De overlevede udryddelsen i slutningen af kridttiden, men uddøde i miocæn. En af de første var glirodon.

 

Glirodon – en multituberculat - billede

 

Senere fandtes et flyveegern-lignende dyr, volaticotherium, i Asien. Det levede i træer og spiste insekter.

Volaticotherium - billede

 

Herudover fandtes bl.a. fruitafossor – et termitædende dyr på 15 cm. Det lignede et lille bæltedyr, og levede i Nordamerika.

Fruitafossor - billede

 

Pattedyrlinien delte sig for 160 mio. år siden mellem eutheria, som fortsatte pattedyrlinien, og metatheria, som blev til pungdyrene. Dis-se udvikledes i Nordamerika. En gren bredte sig til Asien, men uddøde. En anden gren bredte sig til Sydamerika og senere via Ant-arktis til Australien. Det uddøde i Nordamerika.

 

I Kina har man fundet et muselignende fos-sil, som er det ældste placentale pattedyr, som kendes, nemlig juramaia. Den levede for 160 mio. år siden. Kroppen var 6 cm lang, og den vejede 15 gram. Det levede i træerne, hvor den fangede insekter.

Juramaia – første placentale pattedyr - billede

 

De andre dyrs udvikling:

 

Dinosaurerne samt hvaløglerne, svaneøglerne og flyveøglerne overlevede udryddelsen i slutningen af trias. Flere slags kødædere uddøde og dinosaurerne formåede her at udfylde de ledige nicher. Dinosaurerne blev hurtigt dominerende, og de blev også større.

 

I perioden svømmede den 13 m lange og 45 tons tunge korthalsede svaneøgle, pliosaurus, rundt i havet. Havde et 3 m langt hoved og 30 cm lange tænder. Udgjorde sammen med hajerne toppen af fødekæden i jura og kridt. Dens føde var bl.a. hvaløgler.

 

Pliosaurus - billede

 

I Nordamerika udvikledes den mellemstore dinosaurus, stegosaurus. Den var planteædende, og var karakteristisk med rækken af plader hen ad ryggen. Dertil havde den et meget lille hoved og dermed en lille hjerne. Den var 8 m lang og vejede 2 ton. Den levede i Nordamerika og i det nuværende Portugal.

 

Stegosaurus samarbejdede med en anden mellemstor dinosaur, camptosaurus, der holdt udkig med dens store øjne, mens stegosaurus med de store pigge på halen forsvarede dem mod rovøgler. Camptosaurus var 8 m lang, var 2 m høj og vejede 800 kg. Den var også planteædende.

 

Stegosaurus - billede

Camptosaurus - billede

 

Senere dukkede gruppen ceratopsier op. Det var en gruppe næsehornslignende dinosaurer. En af de ældste var yinlong, som var 1,2 m lang og som levede i det centrale Asien.

 

I Asien levede den planteædende mamenchisaurus, en af de første rigtig store sauropoder. Den var 35 m lang og vejede 30 ton. Halsen alene var 17 m lang. Den jagedes af den kødædende sinraptor, som var 8 m lang.

Mamenchisaurus - billede

Sinraptor - billede

 

Den planteædende diplodocus levede i den vestlige del af Nordamerika, var 26 m lang, 3,5 m høj og vejede 15 t. Den åd bregner og grene fra træer og buske.

 

Diplodocus - billede

 

Lidt senere fandtes apatosaurus – også en stor, langhalset planteæder. Den var 23 m lang og vejede 16 ton. Den levede ligeledes i det vestlige Nordamerika. Samme sted fandtes også brachiosaurus.

Apatosaurus - billede

 

Rovdinosauren allosaurus, som var op til 10 m lang og vejede 2 ton, samt dens fætter saurophaganax, jagede bl.a. diplodocus og stegosaurus i Nordamerika.

Allosaurus - billede

 

Fuglelinien, maniraptora, udskiltes fra rovdinosaurerne for 160 mio. år siden. Senere udskiltes fuglelinien dromaeosaurer; den store gruppe med velociraptor (kendt fra Jurassic Park). Dromeosaurer kaldes også for seglklo-dinosaurer.

 

I Kina har man fundet skeletter af både un-ger og voksne af limusaurus dateret 160 mio. år siden. Disse viser overgangen mellem tænder og næb, således at ungerne startede livet med tænder, hvorefter de gradvist mi-stede tænderne og dannede næb, når de blev voksne.

 

Ligeledes i Kina har man fundet et skelet af epidexipteryx – den første dinosaur med fjer.

 

Den havde dels fjer på kroppen til at varme sig med, dels prydfjer på halen, som brugtes til at true med og til at imponere hunnerne. Den var på størrelse med en due: 25 cm lang og med 20 cm hale.

Epidexipteryx - billede

 

Aurornis var 50 cm lang og levede i Kina.

Aurornis - billede

 

Archaeopteryx levede i det europæiske øhav, bl.a. i Tyskland. Den var på størrelse med en ravn med en længde på 50 cm. Den hav-de også fjer ligesom moderne fugle, men havde tænder og en lang benet hale.

Archaeopteryx - billede

 

Årsagen til at fuglene udvikler vinger skyl-des væsentligst følgende 3 årsager:

1. Seksuel selektion. Hunnerne vælger han-ner med de største vinger.

2. Rugning. Jo større fjer, jo flere æg kan holdes varme under udrugningen

3. Flugt. Kan flygte lodret opad træstammer ved at vingerne presser kroppen ind mod stammen.

 

I jura findes den største fisk nogensinde, nemlig leedsichthys. Den var en op til 17 m lang benfisk. Den levede af plankton, som blev filtreret fra vandet i den store mund.

 

Planternes udvikling:

 

Nåletræer, koglepalmer og gingkotræer var de almindeligste planter i perioden. Nåletræ-er og koglepalmer var føde for dinosaurerne. For at forsvare sig mod sauropoderne voksede vissetræer sig meget høje.

 

Padderokker udviklede i perioden en slægt, equisetum, som er den eneste overlevende slægt i dag. Den er kendetegnet ved leddelte stængler. Den findes i Danmark i dag.

 

Frøplanterne udviklede de dækfrøede blomsterplanter (kaldet Angiosperm eller magnoliophyter) for omkring 160 mio. år siden.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

For 160 mio. år siden startede en yderligere opdeling af Gondwanaland mellem Sydamerika, Afrika/Indien/Arabien og Australi-en/Antarktis. Det medførte store vulkanudbrud og en vis udryddelse af dyr.

 

Oceanbundene bliver hurtigere skiftet ud end kontinentalplader, da basalt er tungere end granit. De ældste oceanbunde i dag er fra jura.

 

Klimaets udvikling:

 

Temperaturen faldt fra +4 til +2 og steg her-efter til +5 grader i forhold til nu. Klimaet var varmt, og der var ingen is på polerne.

 

I jura-perioden steg iltindholdet i luften helt op til gns. 26%. Også CO2-indholdet steg til 7 gange førindustrielt niveau. Havniveauet i jura steg i forhold til trias.

 

Danmarks udvikling:

 

Størstedelen af Danmark var dækket af hav i starten af juratiden. Kun Bornholm og Nordjylland var periodevis land. Havet var en del af Tethyshavet.

 

Dannelse af olie:

1. Organisk materiale i form af døde alger og mikroorganismer falder ned på hav-bunden.

2. Laget begraves af andre aflejringer og synker i undergrunden.

3. Når temperatur stiger til mellem 100 og 150 grader dannes olien. Ved højere tem-peratur dannes gas.

4. Olien vandrer opad og hvis den ender i et porøst lag, f.eks. kridt, med et svært gennemtrængeligt lag ovenpå, f.eks. ler, standses den.

5. For at olie skal samles i lommer skal der ske bevægelser i undergrunden

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org