Kambrium

2.1 KAMBRIUM

For 542 - 488 mio. år siden

 

Perioden, hvor den kambriske eksplosion fandt sted, og hvor antallet af arter steg voldsomt

Vejen til menneskene:

 

Efter at den store gruppe hvirvelløse dyr forlod udviklingslinien frem mod hvirveldyr, havde vi gruppen deuterostomia. Disse var de første dyr med et hjerte til brug for blodtransport.

 

For 540 mio. år siden opstod de såkaldte agernorme, der har hjerte, og som havde en gælle-lignende form for vejrtrækning. Hjertet brugtes også som nyre. Agernorme havde stilladset til en hjerne, kaldet signalcentret, men forskerne mener, at hjernen ikke var beregnet til det, vi bruger den til, men til noget andet! – nøjagtig hvad vides ikke. De fleste agernorme er relativt små, men der er fundet eksemplarer op til 2,5 m lange.

Dyr, som ikke har en hjerne, har stadig et centralnervesystem, der f.eks. reagerer på negative stimuli. Det er fordelt på ”ganglier”, som er en slags nerveknuder.

Nulevende agernorm

 

Pighuderne fandtes for 537 mio. år siden. De omfattede linierne frem mod bl.a. søpindsvin og søstjerner. Disse har ingen hjerne, men til gengæld et ydre skelet. De har mund nederst og gat øverst.

 

Efter at agernorme og pighuder havde skilt sig ud, udviklede resten af gruppen sig til chordater, de egentlige rygstrengsdyr.

 

Efterfølgende opstod lancetfisk (trævlemunde) og sækdyr. Disse havde en rygmarv, men intet skelet uden om rygmarven. De havde spor efter en hjerne, men den forsvandt igen i evolutionen. De havde mund, men ingen endetarm, så de ledte affald ud gennem gællerne.

 

Sækdyr har udviklet et nervesystem bestående af hjerneganglion (samling nerveceller med celle-kerne) og neuralkirtel, der ligger op til hjerne-gangliet. Muligvis en forløber for hvirveldyrenes hypofyse.

 

 

Nulevende søpung - et sækdyr

 

Den mest oplagte kandidat som forfader for hvirveldyrene er den ålelignende pikaia, der er det ældste fundne fossil med en rygstreng. Den levede for omkring 530 mio. år siden. Pikaiaen, der tilhører lancetfiskene, filtrerede partikler fra vandet. Den havde ingen tænder. Den var blot 4 cm lang.

 

 

 

Pikaia - en lancetfisk

 

For 530 mio. år siden havde pikaiaens fætre udviklet sig til de første dyr med et kranium, kaldet craniater. Det ældst kendte hvirveldyr med kranium var myllokunmingia. Den var 2,8 cm lang og var en hurtig svømmer. Den havde rygrad af brusk samt kranie med hjerne. Samtidig havde den flere af de organer, vi har i dag, bl.a. hjerte, lever, nyrer og bugspytkirtel. Ligner en fisk med en lang rygfinne og en mindre bugfinne samt gæller på siden af kroppen. Havde muskler hæftet til rygsøjlen og når de trak sig rytmisk sammen har det givet den mulighed for at bevæge sig som en slange i vandet. Dette har været en stor evolutionær fordel.

Myllokunmingia - en craniat

 

En af de næste var slimålen

 

De øvrige craniater udviklede sig videre til hvirveldyr, hvor rygstrengen er udviklet til en rygsøjle af enten ben eller brusk. Samtidig har de adskilt gæller og endetarm.

 

Hvirveldyrene udvikledes for 525 mio. år siden, og er en af hjørnestenene i udviklingshistorien. Hvirveldyrs fostre har en åbning, som ender med at blive dyrets gat, i modsætning til prostomier/hvirvelløse dyr, hvor åbningen bliver til dyrets mund.

Nulevende slimål

 

Hvirveldyrene udviklede kæbeløse fisk med bruskskelet, også kaldet rundmunde – de første rigtige hvirveldyr. Disse levede i ferskvand. En anden gren af de kæbeløse fisk dannede conodonter, som var ålelignende dyr med tænder.

 

For 530 mio. år siden fandtes graptolitter, som var kolonidannende organismer, der levede i vandoverfladen. Graptolitter er fætre til agernormene.

 

 

Graptolit

De øvrige dyrs udvikling:

 

Ediacara-periodens blødvævede dyr, som ofte var fæstnet til havbunden, uddøde gradvist pga. konkurrence fra dyr der kunne bevæge sig. Samtidigt blev de fødeemner for andre dyr.

I denne periode opstod også de første rovdyr, som udviklede hårde kropsdele, der kunne rive hul på andre dyrs cellevægge. For at kunne beskytte sig, begyndte flere dyr at udvikle skaller og pigge og der opstod således et ”våben-kapløb” mellem rovdyrene og deres byttedyr. Begge grupper udviklede følsomhed over for lys og skygge. Gopler udviklede nældeceller til både forsvar og angreb.

 

Den mest almindelige dyregruppe i kambrium var trilobitterne, som i denne periode udviklede et egentligt syn til brug for fødesøgning. Øjnene var ikke bygget op af blødt væv som vores, men var en del af skelettet. De kunne først og fremmest se, når noget bevægede sig. De første trilobitter blev udviklet i proterozoikum.

 

 

 

 

 

Elrathia – en trilobit

 

Det første større dyr var det 1 meter lange leddyragtige rovdyr anomalocaris, der både havde gribearme og tænder, som kunne knuse byttedyrenes skaller. Er forfader til vore dages søknælere, som dog er meget mindre, men som lokale fiskere kalder for tommelknusere. Har øjne med 12 grundfarver, hvor mennesker kun har tre.

 

 

 

 

Anomalocaris

 

I kambrium levede mange specielle dyr. En af de mærkeligste var den piggede 14-benede hallucigenia, som er en slags orm uden hoved og med pigge på ryggen. Var 3,5 cm lang.

 

 

 

 

 

 

Hallucigenia – et fløjlsdyr

Et andet mærkeligt dyr var den pansrede halkieria, som søgte føde på havbunden. Var op til 8 cm lang.

 

 

 

 

 

 

Halkieria

 

Et tredje almindeligt dyr i perioden var den 5 cm lange sneglelignende wiwaxia.

 

 

 

 

 

 

 

Wiwaxia

 

Andre eksempler på dyr fra perioden er archaeocyatider, som lignede kræmmerhuse og som dannede rev. Er typisk 3 cm.

 

Desuden armfødder (brachiopoder), som lignede vore dages muslinger. Armfødder er de tidligste dyr, som har dannet det første trin i retning af de samme slags øjne som hvirveldyrene.

 

Armfod (Brachiopod)

 

I kambrium levede også opabinia. Disse var op til 7 cm lange. De havde 5 øjne, som sad som paddehatte på hovedet. Desuden havde de en snabel til byttesøgning på havbunden.

 

 

 

 

 

 

 

Opabinia

 

Senere fandtes de kun 1,5 mm lange bjørnedyr (tardigrader). De lever næsten uændrede i dag og har dermed overlevet samtlige 5 store udryddelser. De er altså et af de mest sejlivede dyr, der findes. De lever typisk i områder med mos eller lav. De har 4 par ben.

 

 

 

Bjørnedyr

 

Alle dyr levede på dette tidspunkt i vandet. For at gå på land var det vigtigt at kunne trække vejret og at de ej tørrede ud. De første leddyr, som har bevæget sig op på land, er aysheaia. De var 6 cm lange og gik på land 540 mio. år siden. På deres nulevende slægtninge, peripatus, kan man se, at de har udviklet små huller i siden til at ånde, men har alligevel måttet holde til i fugtige omgivelser for ikke at tørre ud.

Aysheaia – et fløjlsdyr – første dyr på land - billede

 

De næste man ved gik på land var nogle sneglelignende dyr, ophistobranchier.

 

Det mest intelligente dyr blandt de hvirvelløse dyr er uden tvivl blæksprutterne. Vi vil derfor følge dem periode for periode. Her udskilte gruppen af nautoloider sig i kambrium. Den tidligst kendte art er plectronocerida.

Plectronocerida – den første blæksprutte - billede

 

Hvirveldyrenes udvikling i neoproterozoikum, kambrium, ordovicium og silur - firkant

 

Planternes udvikling:

 

Før planterne gik i land, var landjorden som en ørken uden nogen form for vegetation - blot med visse bakterier i de øvre jordlag. Når der ikke er vegetation, er erosionen meget højere, end når landjorden er fyldt med planter.

I lavvandede områder med ferskvand skylledes grønalger op, og fandt fodfæste i mudderet. De udviklede sig til de allerførste primitive landplanter, embryofytter. Disse primitive planter havde arvet algernes evne til lave fotosyntese.

 

Deres fætre, som forblev i ferskvand findes stadig i dag og kaldes charofytter. Landgangen sker for knap 540 mio. år siden, d.v.s. før snegle og insekter går på land.

 

Jordkloden i sen kambrium - billede

Kransnålalger – en charofyt - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

I prækambrium skete der en opsplitning af superkontinentet Pannotia. Det medførte flere lavvandede områder. Samtidig kan en kraftig nedslidning af bjerge have givet mange næringsstoffer i de kystnære områder, som kan have medvirket til den kambriske eksplosion.

 

I starten af kambrium dannedes Gondwana ved, at kontinentet med Sydamerika, Afrika og Indien samledes med Antark-tis/Australien for 570-510 mio. år siden. Det strakte sig på tværs af den sydlige del af kloden.

 

Resten af landjorden bestod af en række mindre kontinenter. Laurentia (Nordameri-ka/Grønland) samt Baltica og Sibirien lå syd for ækvator.

 

I kambrium var jordens omdrejningsha-stighed faldet yderligere og et år var nu nede på 383 dage og et døgn oppe på 23 timer.

 

Klimaets udvikling:

 

Temperaturen var 7-15 grader højere end nu. Der var derfor ingen- eller kun periodisk is, og dermed væsentligt højere vandstand. I starten af perioden var vandstanden 30 m højere end nu og i slutningen af perioden 90 m højere.

 

Iltindholdet var på omkring 12,5 % mod nu 21%, og CO2 var 16 gange højere end det før-industrielle niveau.

I slutningen af perioden blev det køligere. Dette var med til at udrydde en del af dyrelivet, specielt trilobitter, archæocyatider og armfødder blev hårdt ramt.

 

De hvirvelløse dyrs udvikling fra sen proterozoikum/kambrium til karbon - firkant

Danmarks udvikling:

 

Danmark var en del af Baltica, som omfattede Skandinavien og det nordvestlige Rusland. Det lå syd for ækvator i kambrium. Sønderjylland og Lolland-Falster var dog på kontinentet Avalonia, som desuden bestod af Østcanada, Syd-england, Holland og Nordtyskland. Avalonia brød ud fra Gondwana i starten af perioden.

 

Der er fundet krybespor og ormehuller efter dyr fra kambrium, bl.a. trilobitter, i balkasandsten på Bornholm. Dertil spor af archaecyatider i Kalbyleret, ligeledes på Bornholm. Fossiler af armfødder er fundet på Ærø.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org