Neoproterozoikum

1.4 NEOPROTEROZOIKUM / EDIACARA

For 1 mia. - 542 mio. år siden

 

Perioden, hvor de første dyr breder sig

Dyrenes udvikling:

 

Hvad er et dyr?

 

Fælles med svampe og planter:

- er flercellet

 

Fælles med svampe:

- skal indtage organisk materiale for at leve

 

Unikke træk ved dyr:

- har indre fordøjelse

- celler har ingen cellevægge, kun cellemembraner

- næsten alle er i stand til at bevæge sig

- fosterudvikling indeholder en blastula (en kugle af celler med flydende indhold)

- ånder ved ilt og udskiller kultveilte

Kraveflagellater opstod for 900 mio. år siden. De eksisterer fortsat, og er en del af nanoplankton.

 

En af de nulevende kraveflagellater, proterospongia, er det tætteste vi kommer på en forfader til hele dyreriget. De lever i kolonier, og har begyndende specialisering mellem cellerne. Deres føde er bakterier. Er under 1 mm i størrelse.

For 760 mio. år siden eksisterede svampedyret Otavia antiqua. Den er fundet som fossil i et klippestykke fra Namibia. Disse tidlige svampedyr optager næring ved at filtrere vand og fjerne samt omsætte organisk materiale fra dette. Det medførte at der faldt mindre organisk materiale ned på havbunden, hvilket igen betød mindre iltforbrug. Der var tilstrækkelig ilt til, at avancerede livsformer kunne udvikle sig før dette iltsvind, men tilgangen af ilt befordrede et økosystem, der gav udviklingen et ekstra skub.

Proterospongia

 

Ved DNA-analyser af moderne havsvampe har man fundet, at havsvampe har eksisteret siden 700 mio. år siden.

 

Efter en kold periode, startede for omkring 630 mio. år siden den såkaldte Ediacara-periode. Perioden er opkaldt efter de første fund i Sydaustralien. Senere er der lignende fund i bl.a. England og Newfoundland.

 

I perioden opstod dyreliv i form af svampedyr - flercellede dyr uden organer. Små porer førte vand ind i dyrene, og det blev siet for fødepartikler inden det ledtes ud igen. En af de mest almindelige var charnia, som var fastgjort til havbunden og som lignede et bevægeligt blad. Man har fundet aftryk af op til 2 meter store ”blade”.

Charnia og ribbegopler fra Ediacara-perioden

 

Udviklingen skete herefter hurtigt. For 580 mio. år siden fandtes rippegoplerne (polypdyr), som havde både nerver og muskler. De var symmetrisk runde, var på vej til at udvikle øjne og havde et unikt nervesystem. Der er fundet rippegopler, som har været op til 1,5 m lange. De betragtes som de første egentlige dyr.

 

Et andet almindeligt dyr fra Ediacara-perioden var fractofusus, som befandt sig på havbunden. Kunne blive op til 40 cm lange.

 

 

 

 

 

 

Gruppe af fractofusus

 

Det første dyr til at have synlig seksuel reproduktion er funisia. Her afgiver han- og hundyr sæd og æg samtidig og sprøjter det ud i det omgivende vand. Betyder en meget større genetisk variation end tidligere. Var typisk 30 cm høje.

 

 

 

 

 

 

 

 

Funisia

 

Det næste dyr i udviklingen var dickinsonia, som var fra samme periode. Denne havde taget et kæmpemæssigt evolutionært skridt, da den var i stand til at flytte sig. Kunne blive op til 1,4 m lange.

 

Selve Ediacara-perioden med svampedyrene ophører, da nogle dyr begynder at udvikle mund og dermed blev rovdyr. Her kunne svampedyrene ikke forsvare sig.

 

 

 

 

 

Dickinsonia

 

Det var en stor milepæl i dyrenes historie, da en meget stor gruppe af hvirvelløse dyr, protostomier, skilte sig ud og blev forløbere for de hvirvelløse dyr. Dette er sket senest 558 mio. år siden.

 

Den resterende gruppe kaldet deuterostomier bliver forfædre til hvirveldyrene. Den ældste af deutorostomierne var saccorhytus. Den har ingen øjne. Dyret har en mund og en tarm, men ingen endetarm. Den lukkede affaldsstoffer ud gennem små skakter i ansigtet. Kroppen er symmetrisk og 1,3 mm stor. Den har haft en form for et primitivt nervesystem og en muskulatur, som den har brugt til at bevæge sig med.

Saccorhytus

 

Senere i neoproterozoikum udskilles en linie, kaldet ambulacraria, som bliver til bl.a. agernorm og søpindsvin og hvor resten bliver til chordater eller rygstrengsdyr.

 

Protostomierne udskiller først leddyrene, som bl.a. omfatter insekter og trilobitter, og hurtigt efter udskilles pilormene og fladormene og resten udvikler sig i retning af bløddyrene, herunder blæksprutter.

 

En af de første i udviklingen henimod leddyr var markuela. Det var samtidig en af de første dyr, som man ved havde en tarm. Den levede fra ediacara og frem til kambrium. Den var ca. 1 mm stor. Den var samtidig det tidligst kendte

rovdyr. Den er i familie med nutidens priapulid, også kaldet penisorm.

Markuelia

 

Næste kendte dyr i udviklingen henimod leddyr var spriggina. Den var det første dyr, som har et tydeligt hoved og en hale. Den har kunnet sanse byttedyr. Var 3 cm lang.

 

 

 

 

 

Springgina

 

I proterozoikum udvikles de første reele leddyr og herunder forløberne for trilobitterne. De starter i Sibirien og breder sig ud herfra. De største trilobitter kunne blive op til 72 cm fortrinsvis i kolde egne, dog først senere i udviklingen. Fandtes i mange udgaver; nogle af dem var rovdyr. Oprindeligt udviklede de et panser i form af et hårdt exoskelet som forsvarsvåben, men fik som bigevinst, at den i høj grad afstivede kroppen og var stærkt medvirkende til trilobitternes store succes.

 

Ud fra DNA-analyser må også insekterne være dannet i proterozoikum, da de ligger før trilobitterne på udviklingslinien. Der er dog ikke fundet fossiler af insekter fra denne periode.

 

Parvancorina – forløber for trilobitterne

 

På linien frem imod bløddyrene finder vi kimberella, som kunne bevæge sig som en snegl. Den var symmetrisk opbygget, sådan som f.eks. hvirveldyrene er i dag. Kunne blive 15 cm lang og 4 cm høj.

 

 

 

 

 

 

 

Kimberella

 

Senere eksisterede det første skalbærende dyr, cloudina, som var et dyr i ledorme-gruppen. Dette var et afgørende skridt i udviklingen, for her har vi det første tegn på, at en art forsøgte at beskytte sig mod andre arter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cloudina – en ledorm

 

Gastrulaen er første trin til at indtage organisk materiale. Formen kan genkendes i goplernes form (som er en af de tidligste dyr). Åbningen bliver til mund hos de hvirvelløse dyr, mens den bliver til gat (endetarm) hos hvirveldyrene.

Tidlig udvikling hos alle dyrefostre

 

Planternes udvikling:

 

Efter optøningen af ”Snebold”-Jorden sker der en kraftig opblomstring af alger.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Kontinentet Rodinia eksisterede frem til for 750 mio. år siden, hvor det splittedes op. I denne forbindelse dannedes forløberne for Nordamerika, Sydamerika, Skandinavien (Baltica), Sibrien, Australien og Antarktis.

 

Der skete en samling af kontinenter på den sydlige halvkugle i sidste del af perioden. Dette superkontinent kaldes Pannotia.

 

Det splittedes op igen for 600 mio. år siden, hvilket gav flere lavvandede områder, hvor Ediacara-faunaen kunne udvikle sig.

 

Herefter skete der en gradvis smeltning frem mod Varanger-Istiden for 660-635 mio. år siden. En medvirkende årsag til istider er at jodens hældning kan ændre sig.

 

Kontinentet Rodinia for 800 mio. år siden

 

Klimaets udvikling:

 

Opsplitningen af Rodinia indebar samtidig, at landmasser bevægede sig ud mod polområderne. Alt dette betød, at der for 770-780 mio. år siden startede endnu en større istid, som fik stor indflydelse på kontinenternes klima i perioden. Istiden er kendt som Snebold-Jorden, da isen nåede næsten ned til ækvator. Den toppede for 716 mio. år siden.

 

Det kolde klima betød en udryddelse af visse dyr, men til gengæld blev de overlevende presset til en evolutionær udvikling. En større vulkansk aktivitet udledte CO2, hvilket medførte en temperaturstigning og dermed smeltning af isen. Dette kombineret med den forudgående evolutionære udvikling var medvirkende til den store udvikling af livsformer. Bl.a. smeltede isen fra næringsrige klipper. De ekstremt næringsholdige aflejringer og det varmere klima skabte de perfekte betingelser for en hurtig spredning af alger. Da algerne er nederst i fødekæden, dannede de grobund for, at andre organismer kunne vækste, og det var sådan, andet, mere komplekst liv, kunne udvikle sig.

Snebold-Jorden

Danmarks udvikling:

 

Danmark var på dette tidspunkt en del af mikrokontinentet Baltica, som opstod i for-bindelse med opsplitningen af Rodinia for 750 mio. år siden. Før opsplitningen hang Baltica sammen med Amazonia, hvilket betyder at grundfjeldet på Bornholm i dag er meget lig grundfjeldet i Brasilien og Venezuela.

 

Baltica var en kraton, som bestod af Skandinavien og det nordvestlige Rusland. Denne kraton var startet ved Ækvator og havde først bevæget sig sydpå. Senere vendte den og bevægede sig nordpå for til slut at ende i nutidens placering på den nordlige halvkugle.

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org