Oligocæn

4.4 OLIGOCÆN

For 33,9 - 23,0 mio. år siden

 

Perioden, hvor økosystemet skiftede fra tropisk skov til græssletter og hvor pattedyrene nåede deres maksimale størrelse

Vejen til mennesket:

 

Østaberne er kendetegnet ved, at de fleste havde udviklet en modstillet tommeltot, så de kunne gribe om ting. Gruppen deltes i hundeaber og menneskeaber senest for 25 mio. år siden. Opsplitningen skete i Centralafrika.

Menneskeaberne er kendetegnet ved, typisk kun at få 1 unge, og denne unge havde en længere barndom. Den var altså længere tid om at modnes end hundeabernes. De levede længere, nogle op til 50 år. De havde alle tommeltot og en større hjerne. Den ældst kendte menneskeabe er rukwapithecus, og ældst kendte hundeabe er nsungwepithecus. Begge levede i Tanzania.

Rukwapithecus med nsungwepithecus i baggrunden - billede

 

Senere i oligocæn udskilte menneskeaberne en linie, som senere udviklede sig til proconsul.

Vestaberne i Sydamerika udviklede branisella, der havde et fladt ansigt, vejede 1 kg og levede af frugter. Branisella uddøde, men vestaberne udviklede sig videre til bl.a. brøleaber, som findes i dag.

Branisella - billede

 

De andre dyrs udvikling:

 

Flere dyr reagerede på de lavere temperaturer og muligheden for at fouragere på de store græssletter ved at øge kropsstørrelsen. Drøvtyggere og andre græsædende dyr var inde i en stor udvikling i perioden. Mange dyr tilpassede sig desuden ved at øge evnen til at løbe.

 

Mange europæiske arter var blevet kraftigt svækket p.g.a. Grande Coupure. Det gav plads for en invasion af asiatiske arter i starten af oligocæn, som udkonkurrerede de europæiske arter. Dette gjaldt dog ikke gnaverne, som havde stor fremgang i oligocæn.

 

Creodonterne udkonkurreredes af katte og hunde i oligocæn. Kattegruppen udskilte hyænerne, og en af de første ”rigtige” katte var proailurus. Den levede i sidste del af oligocæn. Dens vigtigste fødeemne var mus. Den var lidt større end en nutidig kat. Den udvikledes i Asien og bredte sig til Europa.

Proailurus - billede

 

For 28 mio. år siden fandtes chalicotherium – et uparrettået hovdyr i familie med heste-ne – i Europa, Asien og Afrika. Det var 2,6 meter højt, vejede 700 kg, og spiste løv på samme måde som pandaer i dag. Det uddøde for 3,6 mio. år siden.

Chalicotherium - billede

 

Da vandet trak sig tilbage, og Sahara og det centrale USA blev tørlagt for 30 mio. år siden, blev hvalerne tvunget ud i oceanerne, hvor de måtte tilpasse sig nye fødemuligheder.

 

En af de første tandhvaler var squalodon, som levede for 33 mio. år siden. Ved Australien levede janjucetus – en tidlig barde-hval. Barderne var ikke udviklet endnu, så den måtte si føden gennem tænderne. Den var 3,5 m lang. Den levede i sidste del af oligocæn. Fra omkring 30 mio. år siden begynder hvalerne gradvist at vokse p.g.a. de bedre fødemuligheder i dybhavet.

 

Paraceratherium –største landpattedyr - billede

 

Janjucetus - billede

 

Entelodonterne, som er et vildsvineagtigt rovdyr, udvikler sig i perioden til daeodon, som når op næsten 2 meter over skulderen og 3,5 meter lang.

Daeodon - billede

 

I perioden levede en gruppe af store slægtninge til næsehornet kaldet indricotherier; bl.a. den største kaldet paraceratherium. Den lignede en mellemting mellem en giraf og et næsehorn. Skulderhøjden var 5 meter og inkl. hovedet 8 m. Den var 7,5 m lang og vejede 15-30 ton. Det var dermed det største landpattedyr, der nogensinde har levet. Det levede i området fra Kina til Balkan.

 

Paraceratherium – sammen med menneske og afrikansk elefant - billede

 

Hovdyret pyrotherium levede i Sydamerika i perioden. Det havde flere ligheder med elefanter, var 3 m langt og 3,5 m højt, og det vejede 3,5 ton.

Pyrotherium - billede

 

Sælerne skiltes ud fra bjørnegruppen i sen oligocæn. En af de første var enaliarctos. Den blev forfader til såvel almindelige sæler som øresæler og hvalrosser.

Enaliarctos - billede

 

Rovfuglene udviklede havørnefamilien, der levede i Egypten i oligocæn.

Havørn - billede

 

Planternes udvikling:

 

Blomsterplanter og løvtræer fortsatte med at brede sig.

 

Græsser vandrede fra flodbredderne ind til nye levesteder. Græssernes succes skyldes at de vokser nedefra i modsætning til andre planter, som vokser i spidserne. De kan der-for afgnaves uden at de visner.

 

Samtidig blev områder med tropisk skov og jungle omdannet til løvskov, til åbne stepper og visse steder til ørken. Bøgetræer blev en del af løvskoven.

 

I oligocæn fandtes stamfaderen til mange moderne familier af blomsterplanter. Især ærteblomstfamilien (bælgplanter) bredte sig i perioden.

 

Kurvblomstfamilien udskilte bl.a. margerit-ter og morgenfruer samt mælkebøtter. Mælkebøtter havde forladt deres forfædres befrugtning af pollen og var i stedet gået tilba-ge til ukønnet formering ved spredning af ”faldskærms”-frø.

 

Mælkebøtter - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Indien pressede sig videre ind i Asien i tidlig oligocæn og Himalaya og dannelsen af den tibetanske højslette fortsatte. Japan udskiltes fra Asien.

 

Afrika bevægede sig mod nord og lukkede gradvist Tethyshavet, da det kolliderer med Europa. Dermed lukkedes også havstrømmen gennem Tethys. Den sydlige gren af Tethyshavet forsvandt ind under Europa og Cimmeria (Tyrkiet/Iran/ Tibet) ved subduk-tion. Arabien fik kontakt til Europa og Asien. Den nordlige gren af Tethyshavet omdanne-des til et meget stort lavvandet område, kal-det Paratethys. Alperne og Pyrenæerne be-gyndte at dannes. Det betød landhævning i visse dele af Europa, bl.a. i Norge.

 

Europa og Nordamerika fjernede sig fortsat fra hinanden. Det betød dannelse af bjerge i det vestlige Nordamerika, og medvirkede til udbrud fra supervulkanen Garita i Colorado, USA. Der var landbro ved Beringstrædet, hvilket betød en stor udveksling af arter mellem Nordamerika og Asien/Europa i perioden.

 

Klimaets udvikling:

 

Temperaturen var faldet i forbindelse med Grande Coupure, men lå stabilt 5 grader over nu gennem størstedelen af oligocæn, dog lidt varmere sidst i perioden.

 

P.g.a. isolationen og CO2-faldet var Antarktis dækket af is, mens Nordpolen først dæk-kedes af is et stykke ind i oligocæn. Isdannelsen de to steder betød lavere havniveau. I starten af oligocæn var niveauet 50 meter over nu.

 

Der var varmt tempereret klima i Nordeuro-pa og Nordamerika. Græssletter startede med at brede sig i Mongoliet i midten af perioden og i slutningen af perioden også i Nordeuropa og Nordamerika. De tropiske regnskove skrumpede til gengæld. På dele af Antarktis var der fortsat tempererede skove og tundra. Sydamerika var ligeledes domineret af skove.

 

Danmarks udvikling:

 

Temperaturen i Nordeuropa lå 2 grader over nu.

 

I Salling er der aflejringer fra oligocæn. Her er fundet kranier og skeletdele af squalodon fra for omkring 27 mio. år siden, og andre, mindre tandhvaler dateret til for 25 mio. år siden. Der er ligeledes fundet aflejringer fra perioden ved Juelsminde.

 

I de lidt koldere perioder var Danmark tørlagt, mens det i de varmere perioder, især sidst i oligocæn, var delvis dækket af vand fra Nordsøen.

 

Ved Salten Profilet ved Silkeborg findes aflejringer fra for 22-25 mio. år siden. På dette tidspunkt førte floder materiale med fra Sverige til et flodsletteområde i Midtjylland. Kystlinien gik umiddelbart syd for, og indimellem var området oversvømmet. Da isen efterfølgende har eroderet området fremstår aflejringerne på en skrænt. Aflej-ringerne består bl.a. af lyst glimmersand, som matcher det, som man har fundet på Månen.

 

Europa i oligocæn - billede

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org