Perm

2.6 PERM

For 299 - 252 mio. år siden

 

Perioden, hvor krybdyrene og de pattedyrlignende krybdyr bredte sig

Vejen til menneskene:

 

De først kendte synapsider er sejløgler (pelycosaurus), som levede for 295 mio. år siden; bl.a. dimetrodon. De var 4,6 meter lange, var kødædende og havde to slags tænder.

 

Dimetrodon – en sejløgle - billede

 

For 275 mio. siden udviklede sejløglerne sig til varmblodede therapsider. En af de første arter er phtinosuchus. Disse var på vej til at kunne spise og trække vejret på samme tid. Samtidig var lemmerne på vej ind under kroppen, hjørne- og kindtænder udvikledes, og therapsiderne var begyndt at få pels.

 

Phtinosuchus - billede

 

For 267 mio. år siden udvikledes estemmenosuchus. Denne var 3 meter lang, og spiste både kød og planter.

 

Estemmenosuchus – en dinocephalia - billede

 

De pattedyrslignende krybdyr, terapsiderne, var på vej til at blive det dominerende dyr på jorden, men udryddelsen ved slutningen af perioden var hård ved dem, og efter udryddelsen måtte de gradvist afgive dominansen til dinosaurerne.

 

En af de største terapsider var Inostrancevia fra det nordlige Rusland. Den havde udviklet tænderne fra 1 til 3 tyggeknuder - forløber for komplekse pattedyrstænder. Dette betød, at den kunne tygge maden og ikke kun flænse lunser af ligesom krybdyrene. Hjørnetænderne var lang og skarpe som hos de senere sabelkatte. Den var 3,5 m lang og 60 cm høj.

Inostrancevia - en gorgonopside - billede

 

For 260 mio. år siden udviklede terapsiderne sig til cynodonter.

 

De andre dyrs udvikling:

 

En af tetrapoderne, som ligger på udviklingslinien frem mod krybdyrene, er diadectes, som var et kraftigt bygget dyr på op til 3 m. Det er et af de første dyr, der levede af planter alene, og samtidigt det første større dyr, som udelukkende levede på land. Det levede for 290 mio. år siden.

Diadectes - billede

 

Dyrelivet bestod fortsat af mange padder og krybdyr. Dog voksede krybdyrenes udbre-delse på bekostning af padderne. Deres skællede hud og de amniote æg gjorde det lettere for dem at tilpasse sig mere tørre klimatiske forhold. Padderne var afhængige af vand for at kunne lægge deres æg. En af de første padder fra tidlig perm er Edops, som var 2 meter lang.

 

Edops – en urpadde - billede

 

Senere udskiller gruppen en linie med salamandre, frøer og tudser, som bliver til vore dages padder. En af forfædrene tæt på denne linie er gerobatrachus. Det levede for 290 mio. år siden, og var 11 cm lang.

Gerobatrachus - billede

 

Krybdyrene udviklede sig, og i slutningen af perm fandtes en lang række arter, bl.a. de planteædende pareiasaurus og scutosaurus fra hhv. Sydafrika og Rusland. Begge arter uddøde i slutningen af perioden. De var 2,5-3 m lange.

Pareiasaurus - billede

 

Flere krybdyr bevægede sig tilbage til havet og kom til at dominere havmiljøet. Sidst i perioden udvikler de således en linie, ichtyosaurer (hvaløgler, også kaldet fiskeøg-ler). En af de første på linien er omphalosaurus, som er en slags overgangsform mellem land og hav. Senere udvikles bl.a. den delfinlignende shonisaurus, som bliver talrig i trias. De kunne blive op til 23 m. Havde store lysfølsomme øjne, så de kunne jage byttedyr i mørke på store dybder. Fødte levende unger.

 

Shonisaurus – en hvaløgle - billede

 

Efterfølgende delte krybdyrene sig i to grupper: lepidosaurer, som er en gruppe med slanger, firben og varaner, og achelosaurer. Achelosaurerne delte sig igen i en gruppe kaldet archosaurer med dinosaurer og krokodiller og en gruppe kaldet pantestudines med skildpadder og svaneøgler.

 

I havene overtog hajerne rollen som det dominerende rovdyr.

 

Billerne blev udviklet og samtidig udviklede en række insekter larver og pupper.

 

Planternes udvikling:

 

I perm var glossopteris den største plante-gruppe. Specielt på den sydlige halvkugle fandtes skove med disse træer. Dette er et af de afgørende indicier for Gondwanalands eksistens, idet der er fundet spor efter glossopteristræer i både Sydamerika, Afrika, Australien og Antarktis. Skovene uddøde ved slutningen af perioden.

 

Udover disse skove blev det nøgenfrøede planter, herunder tempeltræer (ginkgoer), der dominerede landskabet. Tempeltræet findes i dag kun som een art. Det var en af de første planter med blade, sådan som vi kender de fleste planter i dag. Også cordaiter og andre nåletræer var meget almindelige i perm.

Tempeltræ (ginkgo) - billede

 

Det tørre klima indebar, at udbredelsen af ulvefodstræer, padderokker og træbregner reduceredes. Det skete senere også for frøbregner som f.eks. glossopteris. Disse arter blev afløst af nøgenfrøede træer, hvis frø er bedre beskyttet mod udtørring end f.eks. bregnesporer.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

For 270 mio. år siden kolliderede Sibirien/Kazakhstan med Pangæa og dannede Uralbjergene. Dermed var hele landjorden samlet i et superkontinent. Pangæa lå fra 60 grader nordlig bredde og hele vejen ned til sydpolen.

 

Klimaets udvikling:

 

Amnioternes udvikling i karbon og perm - firkant

Kombinationen af, at der kun var et kontinent, og at havnivauet faldt i midten af perioden, medførte et gradvist tørrere klima og kun få lavvandede områder. Nedbøren varierede relativt meget. Der var store forskelle mellem varme østvendte kyster og kølige vestvendte kyster. Kontinentets indre var præget af varme og tørke. Og der opstod flere steder ørkner.

 

Temperaturen steg fra -3 til +8 grader over nu. Iltindholdet faldt igen fra 35% til omkring 20%. CO2-niveauet lå uændret på 3 gange det før-industrielle niveau.

 

Havniveauet lå 60 meter over det nuværen-de i starten af perioden, men faldt hurtigt til 20 meter under det nuværende i forbindelse med, at Pangæa og Sibirien samledes.

 

Ved slutningen af perioden (dels for 260 mio., dels for 252 mio. år siden) skete der igen en større udryddelse. 96% af alle arter uddøde. Dette er den største udryddelse i jordens historie. Den skyldes store vulkanudbrud i Sibirien og Kina, som nedbrød ozonlaget og som udsatte dyrelivet for ultra-iolet stråling. Støv og aske skyggede for solen, og vandstanden faldt.

 

Nedisning ved sydpolen medvirkede også, ligesom frigivelse af metangas fra polaregne pga. global opvarmning. I havet uddøde 90% af alle arter; bl.a. trilobitterne. Fisk og conodonter klarede sig relativt godt. Også landdyrene blev hårdt ramt; herunder mange padder, krybdyr og pattedyrlignende dyr. 70% uddøde. Også mange træarter uddøde.

 

Danmarks udvikling:

 

Danmark lå på 15 grader nordlig bredde som det nuværende Sahara. I tidlig perm var det et ørkenlandskab med sandstensaflejringer. I sen perm var landet en ørken, som periodisk blev overskyllet med havvand. Den korte afstand til ækvator, beliggenhed midt i Pangæa omgivet af meget lavt vand, medførte, at vandet fordampede og efterlod aflejringer med kalk, gips og salt.

 

Perioden var præget af jordskælv og vulkansk aktivitet. Det resulterede i, at Oslo-fjorden dannedes som en riftzone. Riftzo-nen har forbindelse langt ned i Nordsøen. Ligeledes udgjorde en linie over Skåne og Kattegat en forkastnings-zone, som forskød sig med 10 km i perioden.

 

Sidst i perm sank Danmark og Nordsøen. Herved opstod et hul ud mod Nordhavet, og saltholdigt vand skyllede ind over Nordsøen og størstedelen af Danmark. Vandet steg med 50 m. Kun en højderyg fra Fyn til Ringkøbing forblev oven vande. Der aflejredes stensalt, når Nordsøen periodevis tørrede ud. Ovenover dette lagde sig yderligere lag af aflejringer, men saltet samledes og skød op i horste, bl.a. ved Mariager.

 

Danmarks grundfjeld - billede

 

På kortet ovenover er vist Ringkøbing-Fyn-højderyggen, hvor grundfjeldet ”kun” ligger 1-2 km nede. Området nord herfor kaldes Det Danske Bassin. Her ligger undergrunden i dag 8-10 km nede og er senere fyldt op med sedimenter primært fra Skandinavien.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org