Pliocæn

4.9 PLIOCÆN

For 5,3 - 3,0 mio. år siden

 

Perioden, hvor den amerikanske faunaudveklsing skete efter dannelsen

af Panama-landtangen og hvor abemenneskene bredte sig i Afrika

Vejen til mennesket:

 

Ardipithecus kadabba udviklede sig videre til ardipithecus ramidus, som levede for 4,4 mio. år siden. Et komplet skelet kaldet Ardi er blevet fundet i Etiopien. Det er en hun, som er 120 cm høj og vejer 50 kg. Hjernen var stadig på størrelse med en chimpanses. Den bevægede sig på 2 ben på jorden, men på 4 ben i træerne. Den gik på fodfladerne og havde altså ikke knogang som chimpanser og gorillaer. Storetåen kunne stadig bruges som gribetå, men foden var dog lige så egnet til gang på jorden. Hjørnetanden var blevet mindre. Den levede i åbent skovland - ikke på en ren græsslette. Den var alt-ædende, men spiste især frugt. Udviklingsmæssigt er de to ardipithecus-arter at betragte som en sidegren frem mod homo sapiens.

Ardipithecus ramidus - billede

 

Menneskelinien udviklede sig videre til australopithecus (”sydaber”). Disse abemennesker havde en hjerne på 400-550 cm3 ligesom chimpanser (vi har 1350 cm3). De tilbragte fortsat en del af tilværelsen i træerne, især som beskyttelse mod rovdyr, men fandt føde både på jorden og i træer.

 

Den ældste kendte art er australopithecus anamensis, som levede for mellem 4,2 og 3,9 mio. siden i Kenya og Etiopien. Foden var nu udviklet, så den nærmede sig homo sapiens med fem parallelle tæer.

Australopithecus anamensis - billede

 

Hovedlinien udviklede sig videre til australopithecus afarensis. Der er gjort flere fund af denne, bl.a. Lucy. De levede for mellem 3,9 og 2,9 mio. år siden. De var de første med nogenlunde oprejst gang og var 114 cm høje. Lucy vejede 30 kg og havde hjernevolumen på under 500 cm3, dvs. under halvdelen af vor tids mennesker. Hun er dateret til at have levet for 3,2 mio. år siden. Arten levede i Etiopien, Tchad, Kenya og Tanzania. Fodspor, der viser oprejst gang, er fundet i Tanzania.

Lucy – australopithecus afarensis - billede

 

Parallelt med udviklingen af Au. afarensis i Østafrika, blev Au. prometeus udviklet i Sydafrika. Her er fundet et komplet skelet dateret 3,65 mio. år siden, kaldet Little Foot.

Kranium af australopithecus prometeus - billede

 

Oprejst gang gav bedre regulering af kropstemperaturen. Kroppen kunne afgive 1/3 mere varme, hvilket gav mulighed for at søge føde på trods af varmen.

 

Gradvist udvikledes en S-formet rygsøjle. Der betød, at den bedre kunne overføre vægt til benene end en ret søjle ville kunne.

 

Australopithecus afarensis udskilte først kenyanthropus platyops, som levede for 3,5-3,2 mio. år siden i Kenya. Senere ud-skiltes australopithecus africanus, som levede for 3,3-2,1 mio. år siden i Sydafrika. En mand vejede typisk 41 kilo, en kvinde typisk 30 kg. De var slankt byggede.

Australopithecus africanus - billede

 

Til sidst udskiltes en gren henimod australopithecus garhi og homo-linien.

Australopithecus garhi - billede

 

Der er fundet 3,3 mio. år gamle stenredskaber i et område ved Turkanasøen beboet af kenyanthropus. Redskaberne er relativt store. Skæremærker i antilopeknogler dateret til at være 3,4 mio. år gamle, viser at australopithecus også var i stand til at lave redskaber på dette tidspunkt. Bemærk at anvendelsen af redskaber således begyndte før hjernen begyndte at vokse!

 

De andre dyrs udvikling:

Aberne udviklede i pliocæn theropithecus brumpti, som er den største kendte abe ud over menneskeaberne. Den er i familie med bavianerne og samtidig forfader til gelada-aberne, som findes i Etiopien i dag. Den vejede 44 kg og var 90 cm over skuldrene.

Theropithecus brumpti - billede

 

I pliocæn fandtes de første mammutter. En af de første arter var mammuthus subplanif-rons fra Østafrika, som var 3,7 m høj og vejede 10 tons. Senere fandtes den afrikanske mammut, som levede i Nordafrika. Samtidig i midten af pliocæn var den afrikanske elefant færdigudviklet. Såvel mam-mutter som de elefanter, der var udviklet i Centralasien, bredte sig til Europa, nordlige Asien og Nordamerika i løbet af pliocæn og pleistocæn.

Afrikansk elefant - billede

 

I starten af pliocæn fandtes den etruskiske bjørn, som blev forfader til den brune bjørn og hulebjørnen. Den var på størrelse med den brune bjørn. Den levde i Europa, Asien og Nordamerika.

 

Gruppen af store katte (panthera) breder sig. Den udskilte i denne periode først en linie med jaguaren, som udvandrer til Amerika. Den parrer sig på et tidspunkt med løven og på den måde får den løvens gener m.h.t. godt syn.

 

Sabelkattene udviklede homotherium. De fandtes i Afrika, Eurasien og Amerika, var 1,1 m høje og vejede 190 kg, svarende til en nutidig løve.

Homotherium - billede

 

Det uldhårede næsehorn udvikledes på den tibetanske højslette. Den spredte sig til Europa og det nordlige Asien for omkring 350.000 år siden. Det var op til 4 meter langt og op til 2 m højt - noget mere end det nulevende hvide næsehorn. Det forreste horn var op til 1 m langt. Det havde en tyk, lang pels, små ører, korte, tykke ben, og en firskåren krop. Det var således godt tilpasset de kolde omgivelser.

Uldhåret næsehorn - billede

 

I pliocæn levede hjorten eucladoceros i Europa og Mellemøsten. Den var 2,5 m lang og 1,8 m høj, svarende til nuværende store hjorte. Det usædvanlige er det store gevir, der kunne være op til 1,7 m i bredt.

Eucladoceros - billede

 

I perioden fandtes kæmpebæveren i Nordamerika, også kaldet castoroides. Den var på størrelse med en mindre bjørn, var 2,5 m høj og vejede 200 kg – altså 5 gange så meget som den nutidige bæver. Til forskel fra den nutidige bæver var dens hale lang og tynd, og forlemmerne små. Den levede ved søer og sumpe, men der er ingen spor af fældede træer eller af dæmninger.

Kæmpebæver (Castoroides) - billede

 

I Sydamerika fandtes kæmpedovendyret megatherium, der var 6 meter langt og vejede 4 ton.

Megatherium - billede

 

Komodovaranen udvikledes i perioden. Det er det højest udviklede dyr, som er i stand til at gennemføre ukønnet formering, dvs. jomfrufødsler. Normalt bruger den kønnet formering, men hvis der mangler hanner, lægger hunnen alligevel æg, som bliver til levedygtige unger, men i disse tilfælde altid hanner. De lever udelukkende på Komodo-øen og enkelte andre nærliggende øer. De kan blive 3 meter lange og veje 70 kg.

 

De ændrede havstrømme betød at kolde og næringsrige strømme af vand presses gennem den undersøiske undergrund. Dette betød at hvalernes føde blev samlet i tætte grupper i vandet og det var herefter en fordel for hvalerne at vokse sig så store som muligt. En stor mund kan tage mere bytte og samtidig spares energi.

Komodovaran - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

For 3 mio. år siden skabtes Panama-landtangen, så dyrelivet i Nord- og Sydamerika udveksledes, og havstrømmen mellem de to kontinenter drejede og blev til Golfstrømmen.

 

Omkring Det døde Hav skete der en fornyet riftdannelse i perioden.

 

Klimaets udvikling:

 

På den nordlige halvkugle dannedes som nævnt Golfstrømmen, men det var ikke nok til at undgå, at Grønland begyndte at blive dækket af is. Der var dog mindre is end i dag, og det betød at vandstanden generelt var 25 m højere end i dag.

 

Temperaturen faldt i perioden fra 3 grader over nu til det nuværende niveau. Det globale klima blev køligt og tørt. De tropiske regnskove svandt ind til et smalt bælte omkring ækvator, så savanner, græsland, ørkener, løv- og nåleskove samt tundraer bredte sig til deres nuværende omfang.

 

Danmarks udvikling:

 

Danmark og den danske sokkel af Nordsøen var nu oven vande. Sedimenter transporteret af floder fra Norge og Sverige, gav aflejringer både i Danmark og i det nuværende Nordsøen. Danmark var i kraft af de mange floder for en stor del ufremkommelige sumpskove. I Midtjylland er der i alt aflejret op til 400 m sedimenter fra sen miocæn og pliocæn.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org