Proterozoikum

1.3 PROTEROZOIKUM

For 2,5 mia. – 1 mia. år siden

 

Perioden, hvor grundlaget for planter og dyr opstod

 

Dyrenes udvikling:

 

For godt 2,1 mia. år siden fandtes eukaryoter. Eukaryoter betyder ”ægte kerne” og omfatter celler med en cellekerne, der er opbygget ligesom cellemembranen. De opstod ved, at to bakterieceller (eller en bakterie og en arkæ) udviklede et samarbejde, kaldet symbiose, hvor den mindre celle på et tidspunkt er flyttet ind hos den større celle og dannet det, der herefter kaldes organeller. Samtidigt mister de deres mere generelle cellefunktioner. En af disse mindre celler er mitokondrier.

 

Eukaryote celler kan indgå i svampe, dyr, alger og planter, mens prokaryote celler er bakterier eller arkæer. Prokaryote celler findes kun som encellede organismer. De indre dele af eukaryote celler er i modsætning til de prokaryote celler langt mere specialiserede mht. arbejdsopgaver inde i cellen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prokaryot og eukaryot celle

Samarbejde mellem celler opstod for 2,1 mia. år siden. Der er fundet fossiler i Gabon, hvor celler har dannet strukturer på op til 12 cm.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gabonionta - koloni af samarbejdende celler

 

Eukaryote celler fik kerne for omkring 2 mia. år siden. Cellekernerne indeholdt DNA omgivet af en dobbeltmembran. DNA er længere hos de eukaryote celler end hos prokariote celler og ligger organiseret i kromosomer.

 

Flercellet liv af eukaryote celler opstod et godt stykke tid før 1,6 mia. år siden i havene, som var relativt varme på dette tidspunkt. De første kan have været alger (på plantelinien) og forløbere for havsvampe (på dyrelinien). I Chitrakoot i Indien er fundet fossiler af rødalger, hvor cellestrukturen er bevaret. Disse er 1,6 mia. går gamle. Dette viser at dyrelinien (unikonta) og plantelinien (bikonta) er blevet adskilt før dette tidspunkt.

 

Alger har formodentlig ”slugt” cyanobakterier, optaget dem i organismen og dermed arvet evnen til at lave fotosyntese - en evne som senere blev givet videre til planterne.

 

For 1,4 mia. år siden udskilles en linie fra unikonta, som bliver til amøber. Disse er encellede organismer med cellekerne, som kan bevæge sig i vand og som kan opsluge andre mikroorganismer. Er op til 0,5 mm store.

 

 

 

 

 

 

 

Amøbe

 

Seksuel reproduktion, også kaldet kønnet formering, udvikledes for 1,2 mia. år siden hos encellede eukaryote celler, og det satte gang i evolutionen. En organisme dannede kønsceller med halvt kromosomantal. Disse fusionerede med en kønscelle fra et andet individ.

 

Dette skete til trods for, at processen var mere energikrævende. Samtidig skal der være to individer ved kønnet formering (en han og en hun), men kun et individ ved ukønnet formering, hvilket gør at udbredelsen af arten kun sker halvt så hurtigt.

 

Men dette opvejes af fordelen ved genetisk variation hos en lang række arter bl.a. de fleste planter, dyr og svampe. Den genetiske variation betyder at individet bliver mere modstandsdygtig over for infektioner og sygdomme.

 

Bakterier formerer sig udelukkende ved ukønnet formering.

 

Efter udskillelse af amøber og en række andre grupper, udvikles unikonta til gruppen ophisthokonta. Denne gruppe deler sig i to linier for 1,2 mia. år siden Den ene linie peger frem mod dyreriget. Den anden linie udvikler sig i retning af svampe (fungi), som dog først findes fra omkring 900 mio. år siden. De første svampe fandtes i havet og var mikroskopiske.

 

 

 

 

Nutidig rød fluesvamp

Planternes udvikling:

 

Encellede alger findes fra før 1,6 mia. år siden og flercellede rødalger eksisterer fra 1,6 mia. år siden. De fandtes udelukkende i vand. Nedenunder er vist bangiomorpha – en 1 mm høj rødalge fra for 1,2 mia. år siden.

 

Der skete en tværgående evolution, da visse alger (eukarioter) ”slugte” cyanobakterier (prokarioter) med deres fotosyntesefabrikker. Cyanobakterien reduceres og bliver til kloroplast som genfindes i rødalger og planter, der begge evner at lave fotosyntese.

Bangiomorpha

 

Dermed var de grønne planter en realitet. Disse udvikler grønalger, som deler sig for 1 mia. år siden mellem dem, som lever i saltvand, og dem, som lever i ferskvand. Sidstnævnte også kaldet streptofytter. På dette tidspunkt er der endnu ingen planter på land.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Den anden istid, Huron-istiden, indfandt sig for 2,3-2,0 mia. år siden. For 2,2 mia. år siden dannedes de første bjerge. Dette sker i forbindelse med at kontinenter støder sammen.

 

Efter relativ ro i en lang periode, blev klo-den for 2,0 mia. år siden ramt af en stor asteroide. Det gentog sig for 1,85 mia. år siden.

 

Superkontinentet Kolumbia eksisterede for 1,8-1,5 mia. år siden. På dette tidspunkt var jordens omdrejnings-hastighed faldet yderligere og antallet af dage var nu faldet til 450, og der var 20 timer i døgnet.

 

For 1,1 mia. år siden dannedes superkontinentet Rodinia.

 

Klimaets udvikling:

 

Ilt var i første omgang blevet bundet ved at gå i forbindelse med forskellige mineraler, især jern. Senere var mineralerne blevet mættet med ilt, og der dannedes gradvist fri ilt i atmosfæren. Ved for 2,3 mia. år siden når niveauet i luften 3-5%. For omkring 1,9 mia. år siden var iltniveauet i atmosfæren opbygget.

 

For 1,4 mia. år siden var iltniveauet visse steder i havet oppe på 3,8%, hvilket er mere end der er nødvendigt, for at dyr, som lever af ilt, kan eksistere. For 800 mio. år siden begynder iltniveauet i havet og i luften igen at stige, hvilket sætter gang i evolutionen.

 

Ilten sivede gradvist opad, og i 20-50 km´s højde omdannede den intense ultraviolette stråling ilten til ozon. Dette ozonlag medvir-kede til at reducere den ultraviolette indstråling fra solen. Dette gav grundlag for mere komplekse livsformer.

 

Ilten gik også i forbindelse med drivhusgassen metan, der blev omdannet til vand og CO2, hvilket mindskede drivhuseffekten.

 

Danmarks udvikling:

 

Grundfjeldet på Hammeren på Bornholm dannedes for 1,4 mia. år siden, da smeltede stenmasser størknede dybt under jordoverfladen.

 

Dengang var grundfjeldet på Bornholm en del af rødderne på en gammel bjergkæde. Grundfjeldet dannedes ved temperaturer over 600 grader på 15-20 km’s dybde. Siden nedsled erosion over 10 km af jordskorpen, samtidig med at landet hævede sig.

 

Grundfjeld fra perioden 1,2 til 0,85 mio. år siden findes i form af Ringkøbing-Fyn-højderyggen, som i dag ligger i 1-2 km’s dybde. Se også kortet på side 85.

Grundfjeld ved Hammeren

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org