Sen kridt

3.4 SEN KRIDT

For 99,6 - 66,0 mio. år siden

 

Perioden, der endte med dinosaurernes udryddelse

Vejen til menneskene:

 

Den første udskillelse fra de placentale pattedyr er den sydlige gruppe. Denne udskillelse skete for omkring 90 mio. år siden – netop perioden, hvor afstanden mellem de nordlige og sydlige kontinenter hindrer faunauveksling. For 89 mio. år siden delte gruppen sig yderligere mellem afrotheria (den afrikanske gruppe) og xenartha (den sydamerikanske gruppe). I den afrikanske gruppe udvikledes forfaderen til elefantspidsmus og – ja det er korrekt – videre til elefanter.

 

Pattedyrene udviklede sig fordi opsplitningen af Pangæa gav mulighed for flere nicher og/eller udvikling i isolerede områder.

 

I Mongoliet levede ukhaatherium, der lignede en spidsmus og vejede 32 g. Her fandtes også zalambdolestes, Den levede på landjorden, var 20 cm lang, og havde lang hale, spids snude og lange tænder. Med dens lange, stærke bagben, kunne den springe langt. Begge var insektædere og lå udviklingsmæssigt lige før placentale pattedyr.

 

Pattedyrenes udvikling i trias, jura og kridt - firkant

Zalambdolestes - billede

 

I USA og Canada levede protungulatum, som var en slags hovdyr, Udviklingsmæssigt ligger også den lige før de placentale pattedyr. Den overlevede udryddelsen i slutning af kridt.

Protungulatum - billede

 

Senere i perioden har den nordlige gruppe delt sig mellem en gruppe med primater og gnavere (euarchontoglires) og en gruppe med hovdyr m.fl. (laurasiatheria) for 85 mio. år siden. De første havde bl.a. eksisteret i det europæiske øhav, mens de sidste havde levet på de store stepper i Sibirien og Nordamerika.

 

Euarchontoglires udskilte gnavergruppen, som senere deltes den mellem harer og gnavere. Gnaver-gruppen når yderligere at dele sig i 3 grupper inden udryddelsen.

 

Hovedgruppen udskiller træspidsmus og senere delte den sig mellem kaguanger og primater.

 

Den første kendte primat var purgatorius, der levede i USA. Den var dagaktiv og levede af insekter samt bær og frugt. Den var 15 cm lang, vejede 37 g og levede størstedelen af tiden i træer, hvor den bevægede sig adræt. Bær og frugt var netop udviklet hos blomsterplanterne. At kunne få fat i dem, gav purgatorius en fordel frem for andre dyr.

Purgatorius - billede

 

Laurasiatheria udskilte insektæderne og denne gruppe udskiller først solenodonen, som i dag lever i Caribien og herefter muldvarpen. Den resterende gruppe bliver forfa-der til pindsvin, og almindelige spidsmus.

 

Næste udskillelse fra laurasiatheria bliver de parrettåede, som senere bliver til f.eks. drøvtyggere og hvaler.

 

Argentinosaurus - billede

 

Dernæst udskiltes flagermusen, og resten deltes mellem uparrettåede (bl.a. heste og næsehorn) og rovdyrene.

Afroteria-gruppen udskilte elefantgruppen, som igen udskiller klippegrævlingen. Den resterende afrotheria-gruppe udskiller først jordsvinet, og til sidst elefantspidsmusen. Resten bliver bl.a. til børstesvin.

 

Både pungdyr, kloakdyr og multituberculater var talrige i perioden. Pungdyret didelphodon var 1 m langt og levede i Nordamerika. Den levede af dinosauræg, skaldyr, firben og planter samt ådsler.

Didelphodon – et pungdyr - billede

 

Multituberculaten catopsbaatar er en slags gnaver, som levede i Mongoliet i perioden. Den levede af frø, bær, nødder samt af insekter og orme.

Catopsbaatar – en multituberculat - billede

 

De andre dyrs udvikling:

 

Dinosaurer:

 

På alle kontinenter var der store kødædende rovdinosaurer, der jagede de endnu større planteædende sauropoder.

I Sydamerika jagede mapusaurus i flok for at kunne klare det største dyr nogensinde, nemlig argentinosaurus. Denne vejede op til 90 ton, og var 40 m lang. Den levede udelukkende af planter.

 

I Nordamerika jagede den 3 ton tunge kødædende daspletosaurus den planteædende chasmosaurus (næsehornslignende dinosaur). Senere blev begge dyr større. Slutstenen var tyrannosaurus rex og triceratops, der levede for 68 mio. år siden. Tyrannosaurus rex var 13 m lang, vejede 8 ton og var 7,5 m høj. Triceratops var 9 m lang og vejede 6 ton.

 

I det sydlige USA og Mongoliet fandtes tyrannosaurer, som var blevet planteædende. Til forsvar havde de store kløer på forlemmerne.

 

Dinosaurernes udvikling (alle uddøde †, bortset fra fugle) - firkant

Tyrannosaurus rex - billede

 

Triceratops - billede

 

I Nordamerika fandtes også den armerede dinosaur, ankylosaurus samt i den nordligste del finder vi andenæbsøgler i form af edmontosaurus og den karakteristiske charonosaurus.

Ankylosaurus - billede

Charonosaurus – en andenæbsøgle - billede

 

Maniraptorer og fugle:

 

I Asien jagede den 12 m lange tarbosarus den 8 m høje gigantoraptor samt oviraptor, som begge var både kød- og planteædende. De rugede på æg ligesom fuglene, og havde også næb og fjer. Her fandtes også den 2,7 m lange velociraptor, kendt fra fra Jurassic Park.

Velociraptor – med fjer - billede

 

Gigantoraptor - billede

 

Velociraptoren havde en slægtning, kaldet troodon, som havde den største hjerne i for-hold til sin krop blandt dinosaurerne. Var næsten 3 gange større end hos andre dino-saurer. Måske den ville have udviklet sig til et intelligensvæsen som os, hvis ikke dino-saurerne var blevet udryddet. Levede fra 77 mio. år siden i Nordamerika. Den var 3 m lang og 1 m høj.

Troodon - mest intelligente dinosaur - billede

 

Maniraptorernes og fuglenes udvikling - firkant

Hesperornis - billede

 

Tandfuglene udviklede hesperornis. De havde ikke vinger, men var dygtige svøm-mere. De levede i Canada og USA.

Fuglelinien fortsatte udviklingen. Først ud-skiltes hønsefuglene, som herefter udskilte andefuglene. Her finder vi nogle af de før-ste fossiler af fugle, nemlig vegavis, teviornis og zhylgaia (ænder) samt austinornis (hønsefugl). Fra de moderne fugle udskiltes linier med skarver, lommer, albatrosser, pelikaner, mågevadefugle og seriemaer.

Vegavis - billede

 

Fuglene har kun en åbning til formering/urin og til ekskrementer, kaldet kloakken. Han-nen hos strudse og andefugle har en penis, som de krænger ud af kloakken under parring. Hos alle øvrige fugle, herunder hønsefugle, presser hannen kloakåbningen mod hunnens og overfører sædcellerne.

 

Øvrige dyr:

 

Skildpadderne udviklede den store havskildpadde, archelon. Den var 4 meter lang og havde et luffefang på 4,9 meter.

 

Havøglerne udviklede det 18 m lange rovdyr mosasaurus, som svømmede i Tethyshavet. Mosasaurus havde udviklet sig fra varanerne.

 

Mosasaurus - billede

 

Blandt flyveøglerne fandtes pteranodon med et vingefang på 9 m, og den endnu større hatzegopteryx på 12 m. Sidstnævnte jagede den planteædende, kun 6 m lange magyarosaurus i det europæiske øhav. Denne var skrumpet i størrelse p.g.a. de ringere fødemuligheder på øerne. Til gengæld havde hatzegopteryx fordel af at kunne flyve fra ø til ø.

 

Pteranodon – en flyveøgle - billede

 

Magyrosaurus - billede

Hatzegopteryx – en flyveøgle - billede

 

Planternes udvikling:

Blomsterplanterne dominerede ved slutnin-gen af kridttiden. Magnoliatræer, hvis blomster bestøves af bier, blev dominerende i slutningen af kridt. Nøkkeroser var også almindelige.

 

Blomstergruppen asterider udskilte først vin og natskyggefamilien. Resten udviklede skærmplanter samt kurvblomster. Udviklingen skete på det sydlige kontinent, Gondwana.

 

Gruppen rosider udskilte storkenæb og katost, som blev til bomuld. Resten udskilte græskar og roser, og hovedlinien fortsatte udviklingen til løvtræer.

 

Fremkomsten af dækfrøede planter, bl.a. blomsterplanter, løvtræer og græsser, med-førte at især sauropoderne fik sværere ved at finde egnet føde, da deres maver var bestemt for nøgenfrøede planter, bl.a. nåletræer og en slags

svært fordøjelige grøntsager. Det gav pattedyr et fortrin frem for dinosaurer.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Havet steg med 300 m for 100 mio. år siden, hvilket betød at Afrika deltes i to tværs over Sahara af et lavvandet område.

 

Omkring 90 mio. år siden adskilles Madagascar og Indien. At de har hængt sammen kan man se ud fra dyrelivet, bl.a. en speciel ciklide ved Sri Lanka har som nærmeste slægtning en tilsvarende ciklide ved Madagascar.

Grøn cromide – en ciklide - billede

 

Klimaets udvikling:

 

Temperaturen faldt fra +8 til +6 grader i forhold til nu. Havniveauet var væsentligt over det nuværende niveau; op til 200-300 m.

 

Danmarks udvikling:

 

I Tethyshavet levede mikroskopiske alger, heraf flere med en skal af kalk. Når de døde, sank de til bunds og blev til et tykt lag kridt på bunden af havet. Bl.a. under Danmark og Sydengland, hvor vi ser formationer ved Møns

Klint og Dover. Kalkaflejringerne startede midt i kridttiden og fortsatte ind i paleocæn. Ved Møns og Stevns Klint er der fundet tænder og ryghvirvel fra en mosasaur. Forstenede søpindsvin og vættelys er også fra denne periode. Vættelys er den fossile skal fra belemnitter, som var en art blæksprutter.

Forstenet søpindsvin - billede

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org