Seneste miocæn

4.8 SENESTE MIOCÆN

For 7,2 - 5,3 mio. år siden

 

Chimpansens periode og samtidig perioden med de allerførste skeletter

på menneske-linien. Det er også perioden, hvor Middelhavet er tørlagt

Vejen til mennesket:

 

For godt 7 mio. år siden adskiltes menneske- og chimpanselinien definitivt. En overraskende detalje er at chimpanserne og dermed nok også vores fælles forfader havde en bleg hud under pelsen. Da vores forfædre bevægede sig væk fra skovene og ud på savannen, stødte de på et problem, nemlig solen. Derfor udviklede de gradvist mørkere hud i takt med, at de smed pelsen. Senere udviklede neandertalerne igen den lyse hud og dele af homo sapiens arvede den.

 

Menneske-linien (Homo):

 

Det fund, som kommer nærmest på en fælles forfader for chimpanser og mennesker er sahelanthropus tchadensis, om end den lig-ger lidt ude ad menneskelinien. Fundet er gjort i Tchad, og er dateret til for 7 mio. år siden.

Sahelanthropus - billede

 

Menneskene blev gradvist opretgående. Herved blev det en fordel at kunne bevæge sig hurtigere og længere for at kunne samle føde nok.

 

Herudover betyder opretstående gang:

1. Knoglestrukturen betyder at mennesker kun bruger halvt så meget energi ved bevægelse på jorden som en chimpanse.

2. Række op efter frugt mv.

3. Regulering af temperaturen (vind køler mere når opretstående)

4. Hænderne er frie og kan f.eks. bruges til at kaste sten og andre ting efter byttedyr.

5. Bedre udsyn

 

Kranium af Sahelanthropus - billede

 

Det næste fund på menneskelinien er orrorin tugenensis, som levede for 6 mio. år siden. Fundet er gjort i Kenya. Orrorin menes at være udviklet i forbindelse med dannelse af vulkaner i Riftdalen, Der medførte mindre regn øst for dalen, hvorfor regnskoven gradvist forsvandt.

Kranium af orrorin - billede

Orrorin - billede

 

For 5,8 mio. år siden udskiltes en gruppe kaldet ardipithecus. Den første kendte art er ardipithecus kadabba, som lever i Etiopien. Kan gå oprejst. Lever i omgivelser med skov, skovsavanne og vådområder.

Ardipithecus kadabba - billede

 

Chimpanse-linien (Pan):

 

Chimpanse-linien udviklede sig til chimpanser og senere tillige til bonoboer. Chimpanser og bonoboer har 98,76% af den samlede arvemasse og 99,2% af de aktive gener til fælles med mennesker.

 

Chimpanser spiser frugter, blade, nødder og frø samt lejlighedsvis kød fra mindre aber og antiloper.

 

Lever i regnskovene i det vestlige og det centrale Afrika samt på våde græsstepper. En han kan blive 160 cm høj, en hun 130 cm. Kan veje op til 70 kg. Er generelt stærkere end mennesker og på visse områder tillige mere intelligente. Er drægtige i 8 mdr. Unger bliver vænnet fra som 3-årige, men bevarer tæt kontakt til moderen i yderligere en række år. Kan blive 66 år. Lever i familiegrupper. Det er ikke kun mennesker, der bruger redskaber. Chimpanser bruger i dag grene som jagtspyd. De bruger græsstrå som fiskestæn-ger, bl.a. til at fange termitter. Pinde bruges som skovle og bor og blade som øser. De bruger kæppe som måleinstrumenter. Mos og tyggede blade bruges som svampe til at suge vand op med. Og endelig bruger de sten som ambolte, hamre og kiler og til at knække nødder.

 

I lighed med gorillaen går den knogang. D.v.s. at den går på ydersiden af fingrene. Men alligevel er forskellen i knoglestruktur så stor, at knogang må være udviklet som konvergent evolution og dermed at den fælles forfader måske gik oprejst.. Chimpansen bevæger sig både i træer og på jorden, og kan gå på 2 ben, men kun over korte distancer.

 

En nulevende stamme af chimpanser lever på en slette typisk med højt græs. Her rejser chimpansen sig op på alle 4 for at orientere sig. Den oprejste holdning bruges generelt også i sociale sammenhænge til f.eks. at true konkurrenter. Det betyder. at det ikke er oprejst holdning, men udelukkende oprejst gang, der bliver speciel for menneskearterne.

 

Chimpanse - billede

 

Orangutang-linien (Pongo):

 

I denne periode fandtes khoratpithecus, som var i familie med orangutangen. De levede i Thailand og Myanmar.

 

Sivapithecus er forfader til gigantopithecus, der levede i Indien, Vietnam og Kina. De levede for mellem 7 mio. og 100.000 år siden, og har således levet samtidigt med mennesker. De har primært levet af bambus. De største var 3 m høje, når de stod op, og vejede op til 540 kg. Måske har størrelsen på denne abe givet anledning til myterne om den afskyelige snemand, den såkaldte yeti.

 

Forskel på de første mennesker og på menneskeaber kan ses på:

1. Nakkehul:

- centreret hos menneske

- bagtil hos menneskeabe

2. Fødder og tæer:

- storetå parallel med øvrige tæer

hos menneske

- tommeltå til at gribe med hos

menneskeabe (og Ardipithecus)

3. Bækken:

- smalt og langt hos menneske hvor den

støtter indre organer

- kort og bredt hos menneskeabe. Her støt-

tes indre organer af bugvæg.

4. Knæled

5. Lænd:

- 5 lændehvirvler hos menneske

- 3-4 lændehvirvler hos menneskeabe

 

Graecopithecus / Europa:

I perioden fandtes en menneskeabe med menneskelignende tænder i Grækenland og Bulgarien, dateret 7,2 mio. år siden. Samtidig er der fundet menneskelignende fodspor på Kreta dateret 5,7 mio. år siden, hvor Kreta var landfast med Grækenland, umiddelbart før Middelhavet blev tørlagt.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Adskillelsen mellem linien mod mammutten og linien mod den indiske elefant skete for 7 mio. år siden.

 

Mastodonterne bredte sig oprindeligt til Indien og Europa og senere til Nordamerika via landbroen ved Beringstrædet. I Amerika blev mastodonterne talrige. Dette viser fund fra La Brea tjæresøerne i USA.

Den nordamerikanske mastodont - billede

 

I Sydamerika fandtes et dyr, kaldet macrauchenia, som er en mellemting mellem flere kendte arter. Det var udviklet fra en søsterrgren til gruppen perissodactyla (heste og næsehorn), kaldet meridiungulata, som igen har forgrenet sig til bl.a. litopterna, hvortil macrauchenia hører. Dens forfædre var ankommet til Sydamerika før adskillelsen fra Nordamerika i paleocæn.

Macrauchenia - billede

 

Kattegruppen panthera breder sig til hele Asien. Den udskilte en linie, som senere blev til tigeren og til sneleoparden. Begge lever i Asien i dag.

Tiger - billede

 

Gruppen af mindre katte, Felidae, kommer til Amerika i form af lossen. En fætter til denne udvikler sig og bliver større og bliver bl.a. til vore dages puma. Denne er op til 2,4 m lang inkl. halen og vejer op til 100 kg. En slægtning til pumaen udvandrer til Asien og findes i dag i form af geparden i Afrika. Hvor pumaen udvikler hurtigløb op til 50 km/t, har geparden udviklet det videre, så den nu er dyrerigets hurtigste med op til 110 km/t.

Gepard - billede

 

I Sydamerika levede terrorfuglen andalgalornis. Den var 3 meter høj med et 50 cm langt hoved. Den var et hurtigt rovdyr, der nedlagde bytte ved enten at flå det med kløerne eller knuse og sønderrive det med næbbet. Da Nord- og Sydamerika forenedes, spredte visse former sig til Florida. Fauna-udvekslingen var dog med til senere at udrydde terrorfuglen.

 

Andalgalornis – en terrorfugl - billede

 

I Australien fandtes den ligeledes 3 meter høje dromornis – oprindeligt en hønsefugl.

 

Der findes en parallel til adskillelsen mellem mennesker og chimpanser, nemlig mellem okapi og giraf. Begge er udviklet ud fra sivatherium, som lignede en stor okapi, men med andre aftegninger. Omkring den østafrikanske

rift blev okapien mindre og fik andre afteg-ninger for at tilpasse sig regnskoven og giraffen fik sin lange hals for at tilpasse sig forholdene på savannen, hvor den fandt føde i form af løvet fra høje enkeltstående træer.

 

Planternes udvikling:

 

95% af alle moderne planter eksisterede allerede i denne periode.

 

Fald i kuldioxidindholdet i atmosfæren fik græs til at udvikle sig fra C3 til C4-græs for 6-7 mio. år siden. En række dyrearter uddøde, da C4-græs i modsætning til C3-græs krævede tænder med høje kroner. C4-græs bredte sig hurtigt, da det havde en mere ef-fektiv fotosyntese end C3.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Afrika pressede nordpå og Spanien og Marokko mødtes. Vandvejene mellem Atlanterhavet og Middelhavet lukkedes og åbnedes flere gange for 5,9-5,6 mio. år siden, og lukkedes permanent for mellem 5,6 og 5,3 mio. år siden. Middelhavet var da delt i to saltsøer, da fordampningen var større end tilstrømningen af vand fra floderne. Vandet brød igennem ved Gibraltar for 5,3 mio. år siden ved den såkaldte Zanclean Flood. Middelhavet var 90% fyldt op i løbet af 2 år.

 

Den store indsø med Sortehavet og det kaspiske Hav blev en ferskvandssø.

 

Klimaets udvikling:

 

Klimaet blev koldere, og isdannelserne ved polerne øgedes fortsat.

 

Danmarks udvikling:

 

Kystlinien skubbes sydpå og der dannes deltaer, bl.a. ved Marbæk v/Esbjerg, hvor floder aflejrer materiale fra Skandinavien. Sidst i perioden er der land i Danmark og en stor del af Nordsøen.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org