Silur

2.3 SILUR

For 443 - 416 mio. år siden

 

Perioden, hvor fiskene bredte sig på jorden

Vejen til menneskene:

 

Både de kæbeløse fisk og kæbefiskene overlevede udryddelsen i slutningen af ordovicium.

 

Kæbefiskene delte sig igen mellem benfisk og acanthoder. Acanthoderne var en slags små hajer, som var dækket af benede skæl og udviklede bevægelige kæber, der var opstået fra fæsterne for de to-tre forreste gællebuer. En af de ældste arter er climatius. Den var 7,5 cm lang. Gruppen uddøde i Perm p.g.a. konkurrence fra de strålefinnede fisk.

Climatius – en acanthode - billede

 

Benfiskene havde en rygrad, der bestod af benvæv i stedet for brusk. Samtidig har de fået en underkæbe, som giver flere mulig-heder for at indtage føde. Benfisk havde på dette tidspunkt en primitiv lunge, som sene-re blev omdannet til svømmeblære, som hjælper med kontrollere opdriften i vandet.

 

Benfiskene delte sig i de strålefinnede fisk og de kødfinnede fisk, som bl.a. omfatter kvastfinnede fisk og lungefisk. En af de ældste kvastfinnede fisk er guiyu oneiros fra for 419 mio. år siden. Den var 33 cm lang. Den havde beholdt de primitive lunger som supplement til gællerne. Mens andre fisk bevægede deres finner ved hjælp af muskler tæt på rygsøjlen, havde guiyu muskler ude i finnerne, som gjorde finnerne langt mere fleksible.

Guiyu oneiros – en kvastfinnet fisk - bilede

 

De andre dyrs udvikling:

 

De første strålefinnede fisk, andreolepis, fandtes for 420 mio. år siden. Disse var 20 cm lange. De strålefinnede fisk udgør 96% af de nuværende fiskearter.

Andreolepis - en strålefinnet fisk - billede

 

Gruppen med hajer og rokker fortsatte deres udvikling. Ligeså gruppen af placodermer – pansrede rovfisk. En af de tidligste var silurolepis.

.

Silurolepis – en panserfisk - billede

 

Dyrelivet i især de tropiske have blomstrede op igen, primært med blæksprutter, søskor-pioner, armfødder og kæbeløse fisk. Dertil snegle og muslinger. Trilobitter opnåede ikke deres tidligere dominans. En af de stør-ste dyr var Eurypterus – en søskorpion, som jagede i lavvandede områder. Den var op til 1,3 meter lange.

Eurypterus – en søskorpion - billede

 

Blæksprutterne fortsætter med at være talrige i silur, men er knap så dominerende som før.

 

Havsvampe har stor succes i silur; bl.a. stromatoporider. Disse var med til at bygge rev, da de kunne modstå bølgernes kræfter. Koraller, mosdyr og søliljer var også med til at bygge rev, som gav levesteder for mange andre dyr.

Stromatoporid – en havsvamp - billede

 

Korallerne fra ordovicium blomstrede op igen; især de tabulate koraller. De nuværen-de koraller er en anden slags, som er kendetegnet ved at være mangearmede.

 

For 440 mio. år siden fandtes dolkhaler, som er i familie med edderkopper og som stadig findes.

 

Dolkhale - billede

 

For 428 mio. år siden findes det første ilt-åndende dyr med et skelet på landjorden i form af pneumodesmus, en tidlig form for tusindben. 5-10 mio. år senere findes også edderkopper og skolopendre på land.

Pnemodesmus – en tidlig tusindben - billede

 

Insekterne kom på land allerede i ordovicium, og de vigtigste var nu skolopendre og skorpioner.

 

Kendetegnende for silur er at dyrelivet be-gyndte at tage ferskvands- og brakvandsområder i brug.

 

Planternes udvikling:

 

Landjorden var stadig gold som en ørken. Kun i et smalt bælte langs kyster og floder fandtes sparsomt planteliv.

Planterne delte sig mellem mosser, som krævede fugtige omgivelser, og karplanter, som kunne tørre ud og vente på vand.

 

For 420 mio. år siden fandtes få cm høje karplanter, bl.a. cooksonia, uden blade. På dette tidspunkt skete der en større artsspredning.

Cooksonia – en ulvefodsplante - billede

 

Planternes udvikling i kambrium, ordovicium og silur - firkant

 

Planterne udviklede senere i silur karstrenge til vandtransport, og desuden skæl, som senere blev til rødder og blade. Skællene og senere bladene indeholder i modsætning til andre planter kun en karstreng.

 

I perioden fandtes også rhynia, som var 50 cm lange. Rhynia bestod af en 50 cm lang stilk, som forgrenede sig flere gange. Den spredte sig med jordstængler. Senere kom også baragwanathia, der kunne blive over 1 meter lange. Cooksonia, rhynia og baragwanthia indgår i gruppen af ulvefodsplanter. En fætter til baragwanthia, almindelig ulvefod, findes i Danmark i dag.

Rhynia – en ulvefodsplante - billede

 

Baragwanathia – en ulvefodsplante - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Kontinentet Laurasia var begyndt at dannes ved sammenstød mellem Laurentia (Nordamerika) og Baltica (Nordeuropa) for 425 mio. år siden. Herved dannedes de Caledoniske bjergkæder i Vestnorge, Østgrønland, Skotland og det nordøstlige Nordamerika. Bjergkæderne er slidt ned, men dog ikke mere, end at man fortsat kan finde de gamle bjergmassiver i de norske fjelde og i Appalacherne i USA.

 

Laurentia nærmede sig den afrikanske del af Gondwanaland, men var dog adskilt af et begyndende Tethyshav.

Store dele af kontinenterne var overskyllet af lavvandede have med rigt dyreliv.

 

Klimaets udvikling:

 

Silur startede for 443 mio. år siden efter masseudryddelsen i ordovicium. Klimaet blev varmere. Isdækket ved Sydpolen smel-tede, og dermed øgedes vandstanden. Havniveauet steg til 180 m over det nuværende niveau.

 

Den store udbredelse af koralrev og evaporitter (udfældet salt) vidner om et relativt varmt og tørt klima.

 

Temperaturen var stigende fra 3 til 6 grader højere end nu.

 

Iltindholdet fortsatte med langsomt at stige. Det var i silur på 14% i forhold til de nuvæ-rende 21%.

 

CO2-indholdet steg ligeledes lidt til 16 gange niveauet før industrialiseringen.

 

Danmarks udvikling:

 

Baltica/Avalonia og dermed Danmark lå nu omkring ækvator.

 

Lag fra silur er udbredt på den sydlige del af Bornholm og består mest af grålige ler- og siltskifre. Det kan ses ved Læså og Øle Å. Tilsvarende lag findes i den danske undergrund.

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org