Tidlig kridt

3.3 TIDLIG KRIDT

For 146 - 99,6 mio. år siden

 

Perioden, hvor dinosaurerne stadig dominerede,

men hvor pattedyrene begynder at udvikles

Vejen til menneskene:

 

Midt i perioden fandtes den 14 kg tunge repenomamus i Kina. Det var et 1 meter langt rovdyr, som levede af små dinosaurer og andre mindre dyr.

Repenomamus - billede

 

Lidt senere fandtes ligeledes i Kina yanoco-nodon. Den var 13 cm lang, levede af insek-ter, orme og andre hvirvelløse dyr, og jagede om natten for at undgå dinosaurerne.

Yanoconodon - billede

 

De første sikre fossiler ud af linien mod pungdyrene er sinodelphys. De er 15 cm lange. Disse er også fundet i Kina til trods for, at de senere pungdyr udvikledes i Nordamerika.

Sinodelphys – tidlig pungdyr - billede

 

Hos hannerne af pungdyr og de fleste placentale pattedyr (dog ikke sæler, hvaler og elefanter) vandrer testiklerne ved kønsmodningen via en udposning fra bughulen (lyskekanalen) ned i pungen. Dette sker primært for at beskytte sæden mod den høje kropstemperatur. Samtidig udvikler pungdyrene og de placentale pattedyr en særskilt kropsåbning til formering og urin.

 

Gruppen af eutheria udskilte flere linier, På en af disse linier finder vi eomaia, som levede for 125 mio. år siden i Kina. Den er på størrelse med en mus. Den er ikke stamfader til de placentale pattedyr, men tæt på.

Eomaia - billede

 

Pattedyrene er nu i udviklingen blevet til placentrale pattedyr, hvor ungen udvikles inde i moderen og efterfølgende dier.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Dinosaurer og fugle:

 

Iguanodon, som var en af de mellemstore dinosaurer, fandtes i perioden i bl.a. Belgien og andre steder i det europæiske øhav. Den kunne gå på både 2 og 4 ben, vejede 3 ton og kunne være 13 m lang. Den var planteæder.

 

Iguanodon - billede

 

En anden af de mellemstore dinosaurer var den labrador-store papegøje-dino, psittacosaurus, som levede for ca. 120 mio. år siden i det nuværende Kina. Den havde et stort papegøjenæb, to kraftige horn og en flok lange, stive børster på halen. Den havde selvskærpende tænder, som den brugte til at afgnave og skære i relativt hårdt plantemateriale. I lighed med flere nutidige fugle havde den sten i maven til at knuse føden med.

Psittacosaurus – papegøje-dino - billede

 

En tredje i samme gruppe var pachycephalosaurus, som var 4,5 m lang og som levede i Nordamerika. Den var planteæder græsse-de i lavlandet. Deres 25 cm tykke kranium blev brugt til forsvar og angreb, og det er sandsynligt at de udkæmpede stangekampe om hunnernes opmærksomhed.

 

Spinosaurus - billede

Pachycephalosaurus - billede

 

Senere udvikledes en af de største rovøgler, nemlig spinosaurus. Den levede i Nordafrika og Brasilien, var 18 m lang og vejede 21 ton. Den spiste først og fremmest fisk; bl.a. onchopristis (8 m lang sværdfisk), men fandt også føde på land. De seneste skeletfund af spinosaurus viser, at den ikke gik oprejst som de fleste andre rovdinosaurer, men gik på alle 4 ben. Den havde således flere ligheder med krokodiller end med an-dre rovdinosaurer.I området fandtes også kæmpe-krokodillen, sarcosuchus, som var 12 m lang og vejede 8 ton.

 

I England, fandtes på samme tidspunkt den planteædende ornithopsis og den kødædende neovenator. De var hhv. 18 og 8 m lang.

Ornithopsis - billede

 

Neovenator - billede

 

Dromaeosaurerne udviklede microraptor i Kina for 125 mio. år siden. Den levede i træerne og havde fjer til både at varme sig med og til pryd. Men den havde også fjer til at flyve med, eller nærmere svæve. Den levede især af larver i træer. Den var 40 cm lang og dermed på størrelse med en krage.

Microraptor - billede

 

Den nærtbeslægtede kødædende sinornitho-saurus brugte gifttænder til at lamme byttedyr med.

 

Fuglelinien fortsatte udviklingen og i linien fandtes bl.a. confuciusornis samt de modsatte fugle, herunder enanthiornis. De modsatte fugle var i slutningen af kridt lige så talrige som de efterfølgende fugle tilsammen. I denne gruppe havde de fleste tænder, men der fandtes også arter uden tænder.

 

Næste led er tandfugle, som var svømmende rovfugle, der dykkede for at fange bytte. De havde tænder i næbbet. En af de ældste er gansus fra Kina. Disse opstod for 130 mio. år siden.

 

Fuglelinien udviklede fuglene (aves) for 120 mio. år siden. Herfra udskiltes strudsene, og resten fortsætter udviklingen i retning af de moderne fugle.

Gansus – en tandfugl - billede

 

Øvrige dyr:

For 120 mio. år siden levede en flyveøgle, ikrandraco, som lignede ”ikran” fra filmen Avatar. Den var 70 cm lang og havde en pose under næbbet ligesom pelikaner i dag. Føden var fisk. Den havde et vingefang på 1,5 meter.

Ikrandraco – en flyveøgle - billede

 

Havene beherskedes af store krybdyr, hvaløgler, svaneøgler og havøgler.

 

Den ældst kendte slange er tetrapodophis fra for 113 mio. år siden. Denne havde stadig 4 små ben.

Tetrapodophis – slange med ben - billede

 

Planternes udvikling:

 

De dækfrøede blomsterplanter udskiller som det første amborellaen. Den findes i dag på Ny Caledonien i Stillehavet. Den har været næsten uændret siden for 125 mio. år siden. Den har de grundlæggende gener, men mangler alle de efterfølgende mutationer.

Amborella - billede

 

Senere udskilte den linier til bl.a. laurbær, magnolier og nøkkeroser/åkander. Derefter delte den sig mellem de enkimbladede (f.eks. liljer og græs) og de tokimbladede. En af de tidligste var caliciflora, som er fundet som en slags forstenet rose, kun 1 mm stor.

Caliciflora – første tokimbladede ”rose” - billede

 

Gruppen udviklede sig senere til asteriderne, som indeholdt alle de store blomstergrupper, samt til rosider, som udviklede sig til roser og løvtræer.

 

Disse mange grupper spredte sig hurtigt på bekostning af de nøgenfrøede planter. Det medførte, at naturen blev langt mere farve-ig end tidligere. Udviklingen skete parallelt med udviklingen af bier, myrer og sommerfugle.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

For 120 mio. år siden bevægede Afrika sig sydpå og adskiltes fra Europa. Det betød starten på Tethyshavet mellem Afrika og Baltica/Sibirien.

 

Indien adskilte sig fra Gondwana sammen med Madagascar, Australien og Antarktis 120 mio. år siden. Senere deles denne landmasse og Indien og Madagascar fortsætter sammen. For 100 mio. år siden adskiltes Sydamerika og Afrika.

 

Klimaets udvikling:

Havene ved polerne begyndte periodevis at fryse til, men der var ikke iskapper. Derfor varvandstanden 40-250 m højere end i dag. Således var 82% af jordens overflade dæk-ket af vand mod 71% i dag.

 

Temperaturen var i hele kridttiden 6-12 gra-der varmere end i dag. Det skyldtes bl.a. en koncentration af CO2, som var 4-6 gange højere end det førindustrielle niveau i hele kridtperioden Iltindholdet var også højt i hele perioden.

 

Temperaturen steg fra +4 til +8 i forhold til nu. De relativt høje temperaturer betød, at polerne var isfri og i Grønland og Alaska gror planter fra varmere himmelstrøg. Kli-maet var generelt noget fugtigere end i dag, og dermed var der flere vådområder end i dag.

 

Danmarks udvikling:

 

I hele kridttiden lå Danmark bortset fra Bornholm under vand i Tethyshavet. I starten af kridt var der kun begrænsede aflejringer, fordi det var relativt tørt, hvorfor der ikke blev tilført materiale fra Skandinavien.

På Bornholm er der fundet en lang række spor fra kridttiden. Klimaet var subtropisk og øen var dækket af bregner og sumpområder. Ved Robbedale på Bornholm er fun-det tand fra en rovdinosaur - nærmere bestemt en dromeaosaur, dateret til for 140 mio. år siden (se billede). Dertil en tand fra en planteædende sauropod. Desuden en fodknogle fra en dinosaur eller tidlig fugl. Samt spor af en oldtidshaj og en lungefisk.

 

Jorden i sen jura svarer til den tidlige kridttid - billede

Dromeaosaurides bornholmiensis - billede

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org