Tidlig miocæn

4.5 TIDLIG MIOCÆN

For 23,0 - 16,0 mio. år siden

 

Perioden, hvor menneskeaberne for alvor udvikledes

Vejen til mennesket:

 

Proconsul-linien var udviklet i oligocæn, men det var i miocæn, at proconsul blev færdigudviklet. Den levede i bl.a. Kenya og Uganda. Der findtes 4 kendte arter, bl.a. proconsul africanus, som vejede op til 18 kg, og proconsul major, som vejede op til 50 kg.

 

Hjernen var relativt større end hos hundeaber, men mindre end hos de senere menne-skeaber. Den havde som den første mistet halen, og havde desuden udviklet bedre gribeevner, en mere stabil albue og en ændret ansigtsstruktur. Den bevægede sig på jorden på savannen eller balancerede på grene på alle fire i skoven. Dens føde var primært frugter.

Proconsul africanus - billede

 

Den næste i udviklingsrækken var afropithecus, som blev den første menneskeabe uden for Afrika. Den levede i starten i Ke-nya og Uganda, men en gren udvandrede for 17 mio. år siden, da der dannedes en landbro mellem Afrika og Arabien. Arabien var på dette tidspunkt dækket af tætte skove. Her levede den af nødder og andre hårde plantedele, hvilket sås på den tykke emalie på tænderne. Den vejede 50 kg. Den udvik-lede sig videre til heliopithecus i Arabien.

 

Den næste i rækken var griphopithecus, som stammede fra Kenya, men udvandrede. Den blev dermed den første menneskeabe i Tyrkiet og Centraleuropa.

 

Senere udvikledes en linie med små menneskeaber i Afrika, men den udvandrede ligeledes, og består i dag kun af gibboner i Sydøstasien. Udviklingen til gibboner skete i sen miocæn.

 

Videre udvikledes linierne mod hhv. kenyapithecus og oreopithecus.

 

Som det sidste deltes hovedlinien mellem orangutang-linien (ponginae) og linien ho-mininae, som omfatter gorillaer, chimpanser og mennesker. Orangutangens forfædre ud-vandrede til Asien i mellem miocæn.

 

Orangutanger kan bevæge sig på to ben, hvilket betyder at den fælles forfader mel-lem mennesker, orangutanger, gorillaer og chimpanser formodentlig har kunnet gå op-rejst. Dette forstærkes af, at knogangen hos gorillaer og chimpanser er så forskellig, at der må være tale om konvergent evolution.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Lemurerne på Madagascar udvikler indrier. Den største, archaeoindris vejede 200 kg og har dermed været på størrelse med en voksen hangorilla.

 

Såvel elefanter som mastodonter bredte sig fra Afrika til Centralasien, der dannede grundlag for den videre evolution. I perioden fandtes gomphotherium – en fætter til elefanternes udviklingslinie. Bemærk de 4 stødtænder. Den spiste primært løv fra træer og buske.

Gomphotherium - billede

 

Mange drøvtyggende planteædere (med forskellige maveafsnit, velegnede til græsføde) opstod. Parallelt hermed opstod rovdyr, som jagede de græssende dyr.

 

Kattegruppen udviklede sig videre. Næste kendte art er Pseudaelurus, som blev forfa-er til f.eks. sabelkatte og løver. Den udvikles i Eurasien, og bredte sig senere til Nordamerika.

 

Den var slank og bevægede sig adræt i træ-erne. De største arter vejede 30 kg.

Pseudaelurus - billede

 

Kattelinien udskilte i perioden en linie som udviklede sig til sabeltigre.

 

I starten af perioden fandtes megistotherium, som levede i Afrika. Det var et rovdyr i den nu uddøde gruppe af hyaenodonter, som blev udviklet længe inden de placentale pat-tedyr. (se diagrammet side 60). Det var 135 cm højt, 3 m langt og vejede ½ ton. Det har levet af store pattedyr, bl.a. gomphoterium.

 

Megistotherium - billede

 

Samtidig fandtes moropus, - et uparrettået hovdyr i familie med heste og næsehorn - i Nordamerika. Det var 2,4 m højt, og havde 3 klove med klo på hver fod.

 

Senere udvikledes næsehornet teleoceras. Det havde korte ben og søgte føde i vandet ligesom flodheste. Det havde et lille horn på næsen. Det levede i Nordamerika og Europa, og vejede 1,8 ton.

Moropus - billede

Teleoceras - billede

 

Bardehvalerne delte sig i finhvaler, rethvaler og gråhvaler. Forskellen på de tre grupper er måden, de æder på. Finhvaler sluger store mængder vand på en gang i munden, rethvaler sier vandet, mens de svømmer, og gråhvalen hvirvler havbunden op, som den så filtrerer for bunddyr. Den største nulevende rethval er grønlandshvalen, der kan blive op til 200 år gammel, hvilket gør den til det længstlevende pattedyr. Det kan blive 18 m langt og veje 100 ton.

Grønlandshval - billede

 

I perioden fandtes en giraf-lignende kamel, Aepycamelus, i Nordamerika. Det var 3 m højt. Giraffens forfader, sivatherium, havde meget kortere hals end aepycamelus. De havde så byttet plads i evolutionen.

Aepycamelus - billede

 

Perioden byder på en af de største fugle nogensinde, nemlig osteodontornis, med et vingefang på 6 m. Det havde tænder af ben i næbbet. Det var en pseudotandfugl; en gruppe som levede sammen med dinosaurerne. Den er en af de allerførste grene på fuglelinien.

 

Planternes udvikling:

 

Store tangskove af brunalger bredte sig i perioden.

Osteodontornis - billede

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Afrika pressede fortsat på, hvilket betød, at Tethyshavet indsnævredes yderligere, og Arabien fik kontakt med Asien. Paratethyshavet eksisterede fortsat som indsø, men reduceredes gradvist.

 

Australien lå fortsat isoleret, mens Nord- og Sydamerika gradvist nærmede sig hinanden.

 

Mikrokontinentet Zelandia pressedes under havoverfladen for 23 mio. år siden. På dette kontinent havde der tidligere vandret dinosaurer og pattedyr rundt.

 

1 mio. år senere genopstod den delvis i form af New Zealand, men måtte starte forfra på sit dyreliv. Derfor var der nu kun pattedyr i form af flagermus, som var fløjet derover fra Australien. Til gengæld var der mange fugle, hvoraf flere overtog pattedyrenes nicher og mistede evnen til at flyve. Et ek-sempel er kiwien, som overtog pindsvinenes niche. Flagermusene mistede også evnen til at flyve, da de havde succes med at finde føde på skovbunden.

 

Rift Valley dannede rift i det sydvestlige Etiopien for18 mio. år siden. Riften fra det Røde Hav forlængedes til Det døde Hav og Libanon.

 

I forbindelse med dannelse af bjergkæder som f.eks. Himalaya og Alperne, gik syreregn med CO2 i forbindelse med calcium i bjergene, og der dannedes kalk. Denne skylledes ud med floder og aflejredes på bunden af havene. Dette var medvirkende til at trække CO2 ud af atmosfæren og medførte dermed et koldere klima.

 

Atlanterhavet fortsatte med havbundsspredning, og Island dukkede op af havet for 18 mio. år siden. Island ligger ovenpå et vulkansk hotspot.

 

Klimaets udvikling:

 

I starten af miocæn blev store dele af Afrika og Eurasien dækket af udbredte stedsegrønne skove, som man finder i troperne i dag.

 

Temperaturen steg +5 til +6 grader i forhold til nu. Stigningen skete primært for 21 mio. år siden.

 

Kattedyrenes udvikling - firkant

Isdannelsen på Østantarktis fortsatte, dog med smelteperioder ind imellem. Bindingen af is betød lavere vandstand i verdenshavene, hvilket igen betød begyndende udveksling af flora og fauna mellem Asien, Afrika og Europa.

 

Danmarks udvikling:

 

Der blev tilført det danske område en mængde materiale via floder fra Norge og Sverige, hvilket betød, at kystlinien gradvist blev skubbet sydpå. Der skete samtidig landhævninger. Kystlinien forskubbede sig gradvist fra en linie mellem Randers og Thy, til en linie gennem Sønderjylland. Sidst i perioden blev det mellemliggende område dog oversvømmet igen. Da floderne ofte skiftede forløb, gav det et skiftende landskab af sand- og leraflejringer.

 

Gennem første halvdel af miocæn udbyggedes flere deltaer med materiale fra nedbrudte bjergarter fra de skandinaviske fjelde. Deltaerne har betydet sandede aflejringer ved Billund, Ribe, Bastrup (v/Vejen) og Odderup (v/Tarm). Dertil aflejringer i Nordsøen. Periodevis var der dog oversvømmelser, som kan lokaliseres i form af glimmer-holdige ler- og siltaflejringer bl.a. ved Vejle Fjord, Klintinghoved (Als) og Arnum (v/Ribe).

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org