Trias

3.1 TRIAS

For 252 - 200 mio. år siden

 

Perioden, hvor de første rigtige pattedyr og dinosaurerne så dagens lys

Vejen til menneskene:

 

Efter den store udryddelse i perm genrejste livet sig langsomt i trias. Det tog 10 mio. år, før nye fødekæder var dannet. Mange nye dyregrupper opstod pga. den mindre konkurrence. En af de pattedyrlignende krybdyr, lystrosaurus, får mulighed for at brede sig over store områder, da dens konkurrenter er forsvundet. Lystrosaurus var planteæder og var 1 m lang og vejede 90 kg.

Lystrosaurus - billede

 

Senere udvikler de pattedyrlignende krybdyr, cynodonter, som havde flere pattedyrlig-nende kendetegn; bl.a. kæber, så de kunne spise og ånde samtidigt, og mellemgulv, som gav et mere effektivt åndedræt. Også pels, som er en videreudvikling af krydyrenes skæl, blev mere udbredt. Her fandtes den 1 m lange kødædende cynognathus, som le-vede i Sydamerika, Sydafrika, Kina og Antarktis. Dette er i øvrigt et af beviserne på, at kontinenterne har hængt sammen.

Cynognathus – en cynodont - billede

 

For 240 mio. år siden sås de første egentlige pattedyr. De var kun 10-20 cm lange og lignede spidsmus. Den tidligst kendte art er adelobasileus.

Adelobasileus – første pattedyr - billede

 

Kloakdyrene udskiltes fra de øvrige pattedyr for 215 mio. år siden. I dag har vi kun næb-dyret og 4 arter af myrepindsvin tilbage. Hos næbdyret blev en svedkirtel omdannet til en mælkekirtel, hvorfra der kom lidt mælk, når

næbdyrungen suttede på kirtlen. Denne er forløberen for de menneskelige bryster. Næbdyret er 50 cm lang og lever i det østlige Australien.

Næbdyr - billede

 

Kloakdyrene har i lighed med fugle og krybdyr kun en åbning til formering/urin og ekskrementer, kaldet kloakken. Kloakdyrene var udviklet i Australien, og blev også udbredt i Sydamerika.

 

Pattedyr består i dag af 3 grupper:

(1) kloakdyr med æg,

(2) pungdyr med uudviklede unger i pung og

(3) placentale pattedyr (de fleste), hvor ungen udvikles inden i moderen og efter-ølgende dier. Er eneste dyregruppe med moderkage.

Alle 3 grupper af pattedyr er varmblodede, har pels og har mælkekirtler.

 

Hos pattedyrene finder vi eozostrodon, Det var 10 cm langt. Det lagde æg, men efter udklækning diede de hos moderen. Tænder-ne lignede pattedyrtænder med kindtænder og tænder med trekantede spidser. Det levede af insekter og små firben. Det er nataktivt, og derfor ikke truet af dinosaurer.

Eozostrodon - billede

 

Senere fandtes dens fætter, megazostrodon, Det lignede eozostrodon, men havde 4 slags tænder til forskellige formål: fortænder, hjørnetænder samt små og store kindtænder - ligesom mennesket i dag.

 

De andre dyrs udvikling:

 

Gruppen pantestudines udvikler svaneøgler og skildpadder. De første svaneøgler var langhalsede, også kaldet plesiosaurer. De svømmede med for- og bagluffer, næsten som en pingvin. Den store krop blev styret af en meget lille hjerne – hovedet var ikke større end en sko. Svaneøglerne fik levende unger.

 

Plesiosaurus – langhalset svaneøgle - billede

 

De første skildpadder havde ingen skjold. Dette gjaldt pappochelys.

Pappochelys – første skildpadde - billede

 

Den første skildpadde, som havde påbegyndt dannelsen af et skjold, var odontochelys. Har dog kun skold på maven. Rygskjoldet kommer først senere i udviklingen.

Odontochelys – første skildpadde med skjold - billede

 

Nu udvikledes også archosaurerne. Havkrokodiller blev udskilt herfra. Disse opdeltes efterfølgende i krokodiller og dinosaurer. En af de første krokodiller var venaticosuchus, der var 2 m lang.

 

Venaticosuchus – første krokodille - billede

 

Dinosaurerne udskilte en søstergruppe i form af flyveøglerne (pterosaurer). Disse udviklede hudmembraner mellem fingre, arme og krop, ligesom flagermus.

 

En af de ældste er eudimorphodont, der har et vingefang på 1 meter. Flyveøglerne kom på vingerne ved at bruge både bagben og knoer på vingerne til at hoppe nogle gange og samtidigt baske med vingerne.

Eudimorphodont – en flyveøgle - billede

 

For 245 mio. år siden sås de første dinosaurer. Den ældst kendte er asilisaurus. Den er 3 m lang. Den er fundet i Tanzania.

Asilisaurus - billede

 

En af de næste i række af tidlige dinosaurer var nyasasaurus, som også var fra Tanzania. Den er ligeledes 3 m lang. Bemærk udviklingen af forbenene.

Nyasasaurus – tidlig dinosaur - billede

 

Dinosaurerne udskilte først saurischia, som senere udviklede sig til de egentlige sauropoder (de store planteædere). Resten delte de sig i theropoder (rovdinosaurer) og ornithischia-gruppen (de mellemstore dinosaurer).

 

Saurischia-gruppen udskiller først rovdinosaurer i form af herrerasaurus og eoraptor, hvorefter gruppen betegnes prosauropoder.

 

I sidste del af perioden sås plateosaurus, en stor prosauropod, som er kendt fra mange fund. Den var 9 meter lang og vejede 4 ton. Den levede bl.a i Grønland og i Europa, som hang sammen dengang. Den havde bladformede tænder, som den brugte til at brugte til at rive blade af træerne med. Den brugte sten i maven til at kværne maden med. Plateosaurus blev forløber for de senere meget store sauropoder.

 

Plateosaurus – en prosauropod - billede

 

For 225 mio. sker en mindre udryddelse, som især går udover forskellige planteædere. Dette er godt før dinosaurerne, som nu ud-fylder de ledige nicher. Der skete endnu en udryddelse for 200 mio. år siden. Dinosau-rerne blev stækket, men det gik værre for havdyrene. Mange krybdyr, padder og pattedyrlignende krybdyr forsvandt. 70% af alle dyrearter uddøde.

 

Dinosaurer er i lighed med de pattedyrlignende krybdyr varmblodede. Dvs. at de ikke er afhængige af solen til op-varmning af kroppen.

 

Krybdyrene er i modsætning hertil kold-blodede og dermed afhængige af solen. Et varmblodet dyr skal spise meget mere end et koldblodet for at holde temperatu-ren konstant, men har til gengæld mere energi til rådighed. Det gør dinosaurerne hurtigere og mere energiske, hvilket giver dem fordele ved fødesøgning.

 

Samtidigt kommer benene ind under kroppen, så de bevæger sig hurtigere end krybdyrene.

 

Planternes udvikling:

 

Efter udryddelsen i slut-perm var antallet af plantearter kraftigt reduceret. De grupper, som klarede sig bedst, var ulvefodsplanter, nåletræer og ikke mindst frøbregner, som udviklede mange nye arter.

 

De nøgenfrøede planter udviklede store koglepalmeskove, gingkoer samt abetræer, som har meget kraftige nåle. Disse eksisterer fortsat.

Abetræer - billede

 

Forfædrene til blomsterplanterne skilte sig ud fra de nøgenfrøede planter for 245 mio. år siden.

 

Kontinenternes bevægelser:

 

Pangæa bevægede sig nordpå, og de fleste kontinenter lå nu i varme og tørre klimazo-ner. Tethyshavet lå som en stor tropisk hav-bugt. Asiatiske mikrokontinenter bevægede sig væk fra Australien og Gondwana.

 

Fra midten af trias deltes Pangæa i to, nemlig Laurasien (Eurasien/ Nordamerika) og Gondwana (Sydamerika/ Afrika/ Indien/ Australien/ Antarktis). Pladeforskydninger medførte dannelsen af Andesbjergene. Der var mange vulkanudbrud i et vulkansk aktivt område mellem Afrika, Europa og Amerika.

 

Klimaets udvikling:

 

Temperaturen steg fra +8 til +11 i forhold til nu. Derefter faldt det til +3. Iltindholdet var 16% mod nu 21%. CO2-indholdet var steget kraftigt siden karbon og lå på 6 gange førindustrielt niveau.

 

Havniveauet var lavt, men steg mod slutningen af trias. Langs en stor del af Pangæas kyster herskede der monsunagtige forhold og plantelivet var ret frodigt. Da skyerne afgav vandet ved kysten, fik det indre af Pangæa ikke ret meget regn, og der blev varmt og tørt. Fordampningen dannede saltørkner, hvor der før var store lavvandede områder.

 

Ved slutningen af trias skete der igen en udslettelse af en del af dyrelivet. Årsagen er tiltagende geologisk aktivitet, vulkanudbrud pga. opbruddet i Pangæa samt et nedslag af en meteor i Quebec i Canada for 210 mio. år siden.

 

Danmarks udvikling:

 

Danmark lå ved en ”bugt” midt i Pangæa ved Tethyshavet på den nordlige halvkugle. Det var en ørkenagtig flodslette, hvor sedi-menter fra Skandinavien fyldte de tidligere indsøer fra perm op. Karakteristiske røde aflejringer kan ses på Sydbornholm. Fra midten af perm sank Danmark og Nordsøen igen, og der skyllede vand fra Tethyshavet ind sydfra. Der kom til gengæld aflejringer fra de nordiske fjelde, så vi skiftevis havde land og hav. I alt blev der aflejret 5 km se-dimenter i Det danske Bassin i trias (se evt. kortet side xx).

 

Copyright @ All Rights Reserved

DAVID NICHOLAS

 

Consectetuer tempus it ipsum gravida diam nibh aenean quisque dolor eget at leo nulla ipsum nisl wisi sed.

Recent Presentation

Lorem Ipsum

Elit sed dignissim sit felis leo sem morbi suspendisse volutpat est varius eligendi fusce suspendisse aliquet in lectus dolor maecenas pede mi at vulputate.

mail@demolink.org